Skal vreden ud?

Lær at håndterer din vrede. Når vi bliver vrede, ligger der en voldsom følelse fuld af energi, power og handlekraft bag. Det er en meget kraftig energi. Vrede er skabt til at rydde forhindringer af vejen eller til at sætte grænser. Især hvis man er udfordret på sit selvværd, kan vreden være en nyttig strategi at anvende.  Vreden bliver også brugt, til at få det man ønsker sig.

Hvis vi benytter vreden rigtigt er den en fantastisk følelse, fordi den viser os, at der faktisk er sket noget, som vi enten ikke kan lide, eller den  hjælper os til at sætte grænser.

Derfor er det også vigtigt at kunne mærke sin vrede,som også er en af de 5 grundfølelser vi har som menneske.

Ofte hører man, at det er godt at komme ud med sin vrede. Deri kan jeg kun give ret, for det er ikke godt for krop og sjæl, at gå og ruge over sin vrede. Det er heller ikke godt for ens nærmeste eller de folk som befinder sig omkring dig, da vreden fylder som en sort energi, der spreder sig som en truende sky.

Vreden er en grundfølelse.

Vrede, en af vores grundfølelser, som giver en kraftig energi. Vrede kan skabe forandringer og åbne døre for dig, men vrede kan også lukke dem igen, gøre dig ensom og indelukket.

En vrede er en omsorg der ikke er imødekommet, noget som måske føles som svigt. I virkeligheden, så kalder vreden kun på 2 ting og det er enten hjælp, eller kærlighed.

Fordi, under enhver vrede, ligger der også en følelse af ked af det hed, igen skabt fra svigt, eller manglende opmærksomhed på dine behov. Noget du ikke har fået tilfredsstillet, enten et behov eller en følelse.

Vrede viser sig ikke altid kun som et velkendt vredes udbrud hvor bølgerne går højt. Vrede viser sig også på en passiv aggressiv måde.

Når den viser sig som passiv / aggressiv, gemmer vi vores følelser væk, vi lyver på en måde for omverdenen, fortæller dem, at alt er fint, selvom det raser indeni. En person med passiv / aggressiv adfærd, tror fejlagtigt, at når de undlader at tale med den person de er vrede på, at så straffer de personen.

Den som i virkeligheden straffes hårdest, er den passiv / aggressive. Han eller hun efterlades tilbage i ensomhed og frustration, for personen har ikke fået sagt det der er brug for, behovet er ikke blevet mødt.

Er det noget du kender til.?

Sådan vedligeholder du din vrede.

Når vores adfærd, som i vrede, peger i retning af ekstrovert agerende på en vred måde, kan denne adfærd i virkeligheden, forstærke din vrede.

Forskning har vist, at det der sker, hvis du f.eks. står og slår i en pude eller på anden måde ”bevæger dig vredt”, er nemlig, at du vedligeholder de kamphormoner, der raser i blodet, når du bliver vred.

Når du ikke er ærligt overfor dig selv og dine egne behov, eller glemmer at mærke at dine grænser bliver overskredet, er det som benzin til vredes bålet.

Sådan forløser du din vrede

Løb en tur hvis du fysisk trænger til at få vreden ud af kroppen.

At holde vejret og puuuste ud igennem munden er også en god løsning til at formilde den indre vrede.

Alt hvad der er i fokus, det vokser, det er simpelthen fokus loven. Så når man er vred, vil det være hensigtsmæssigt, bevidst, at aflede sig selv fra vreden. OG, ja, det kan være meget svært, hvis man først er oppe i det røde felt.

For nogle, hjælper det at gå sin vej, altså rent fysisk flytte sig fra triggeren. For nogle hjælper det at se en se en film, for andre har de glæde af at høre noget musik. Find ud af, hvad der er bedst for dig, det er også egenomsorg.

At kende sin vrede

Der findes helt overordnet to former for vrede: den primære og den sekundære vrede.

Den primære vrede er den relevante og situations svarende vrede: Den vrede, der blusser op i dig, når du f.eks. ser, at nogen har parkeret lige foran din garage, eller hvis du opdager, at en tyv er i gang med at stjæle din taske.

Den sekundære vrede er den vrede, der træder i stedet for en anden følelse. F.eks. når dine børn kommer for sent hjem, og du har ventet i angst, men reagerer ved at skælde dem ud. En del bruger (ubevidst) den sekundære vrede til at dække over følelser, de ikke kan acceptere hos sig selv, f.eks. sårbarhed.

Når du kan skelne din sekundære vrede fra din primære vrede, kan du også nemmere finde frem til, hvilke følelser din sekundære vrede dækker over, og derved reagere på dem i stedet for vreden.

Under hver følelse er der et behov

Forfængelighed, kan hos mange af os, få os til at reagere med vrede, fordi vi bliver såret. Det som ofte sker, helt pr. automatik, når nogen siger noget til os,  vi ikke har lyst til at høre om os selv, er derfor ofte at gå til modangreb. Forsvar er det bedste angreb. Det kommer der som bekendt sjældent noget godt ud af.

I stedet vil du sandsynligvis få mere ud af at gøre  én eller flere ud af tre følgende ting:

  1. Give udtryk for din sårbarhed. Sig f.eks. “det gør mig ked af det når du ser mig på den måde”.

  2. Vær nysgerrig. Hvad betyder det for den anden person, at han eller hun ser dig sådan. Hvis du har fået at vide at det altid er dig der laver balladen, kan det være, at du bliver bange for, at de andre ikke længere vil være sammen med dig. Situationen bliver overladt til tolkning, og når vi tolker, så fantaserer vi. Men ved at konfrontere personen, finder du måske ud af, at det forholder sig helt anderledes.

  3. Du kan også vælge at ændre dig. Selv om du får noget at vide, der sårer din forfængelighed, kan det jo faktisk godt være, at du finder ud af, at det rent faktisk passer, og at det vil være en god ting for dig, at ændre dig.

Lær at sætte dine grænser

Nogle gange, overtræder folk ens grænser. Det kan ske fordi modparten ikke har været betænksom over for dig, eller fordi du selv kan have et issue med en indre sårbarhed.

Det kan føles ubehageligt, at blive spurgt til, hvordan det går med dig, f.eks. efter en sygemelding med stress.

Men hvis du reagerer med vrede, når nogle kommer tæt på, sker der sandsynligvis det, at du skræmmer dem væk,. Du kanderved risikerer at de andre omkring holder sig fra dig, eller du får ikke den opmærksomhed du egentligt har brug for.

Det betyder dog ikke, at du ikke altid er i din gode ret til at sætte dine grænser og bede folk om at holde sig på afstand.

Sig fra med følsomhed. Lad dine medmennesker vide, at du er lidt sårbar idag,  eller at du ikke har lyst til at gå ind i det lige nu.

Når du dømmer andre dømmer du dig selv

Måske har du oplevet, at du bliver vred, når andre gør noget du aldrig tillader dig selv at gøre, f.eks. at lade være med at trampe når du går op af trapperne i opgangen, eller komme 5 minutter for sent på arbejde.

I stedet for at blive vred på naboer eller arbejds kollegaer, kunne du i stedet overveje, om ikke deres trampen og møden ind for sent, kunne være et udtryk for begejstring, eller måske at være i nuet, frem for hensynsløshed og ligegyldighed.

Måske får det dig så til at overveje, om du selv egentligt behøver at være så stille eller møde ind til tiden hver dag men at du engang imellem kunne slække lidt på formerne. Måske finder du ud af, at det faktisk vil være o.k., at du også selv larmer lidt mere eller lever lidt mere i nuet og oplever en mere afslappethed med nuet.

Hvad er dine behov

Når du bliver vred, er det som regel, fordi du har brug for noget, du ikke får. Så helt enkelt: I stedet for at skælde ud, så sig, ”Hvad kunne JEG tænke mig” ” Hvad har JEG behov for?”

Det kan ofte være lettere sagt, fordi når man ønsker sig noget, så kommer det fra et sårbart sted. Men at spørge sig selv, hvad behovet er,  fører et langt bedre resultat med sig.

Med mindre du er udsat for et decideret angreb, er det sjældent en god idé at råbe op og være vred.

Et gammelt persisk ordsprog siger “Med en sød tunge og venlighed kan du trække en elefant med et hår”. Det betyder, med andre ord, at gode manerer er stærkere en aggressivitet/ uhøflighed eller vrede. Så med venlighed, ligger der  flere muligheder åbne.