Effektiv hypnose terapi

Effektiv behandling med hypnose terapi

Forestil dig et problem du måtte have, f.eks. kan problemet omhandle angst, en fobi, eller et dårligt selvværd.

Jeg vil bede dig forestille dig, at du NU har evnen til at acceptere tilstanden, sådan virkelig forestille dig det, på en sådan måde, at du faktisk acceptere tilstanden som den er, har kontrol f.eks. ved et panik anfald, har et boost i selvværdet, har masser af mod… prøv at forestille dig dette så meget du kan NU, giv dig god tid… således at hvad der tidligere ville være sket, f.eks. ved et panik anfald, NU bliver kontrolleret sådan som du ønsker det, blot ved at visualere det i dit indre, ved at forestille dig det. Det giver dig måske følelsen af have kontrol, giver dig følelsen af en behagelig indre ro.

Prøv nu, igen at forestille dig dit tidligere problem f.eks. panik angst og så mærk efter, måske er problemet blevet en lille smule bedre allerede nu…bare ved at du har forestillet dig, hvordan det kunne være anderledes.

Dette er en lille teaser på hvad hypnose terapi kan gøre for dig og dine udfordringer. Hypnose terapi kan hjælpe dig til at ændre en uønsket adfærd og komme i kontakt med dine indre ressourcer. I trancen hører du alt, og du har stadig kontrollen.

Nogle gange har vi brug for hjælp til at ændre på et mønster eller en adfærd og til dette benytte vores egne indre ressourcer, til at få det bedste frem i os, til at være vores egen bedste udgave af os selv. Det vil jeg gerne hjælpe dig med at opnå gennem hypnose terapi og psykoterapi. Jeg tilbyder hypnoterapi/hypnose i Københavnsområdet, i Rødovre.

Samtalen forud for hypnosen er vigtig

Når du kommer til mig for at få hypnoterapi/hypnose, tager vi allerførst en grundig snak om dine udfordringer eller problemet.   Forandringsprocessen sætter i gang allerede igennem denne samtale, og jeg indsamler information til brug i hypnosen.  Måske når vi ikke en hypnose session ved det første besøg. Efter vores samtale, udfører jeg en hypnose som passer til din personlige udfordring og det, vi har talt om.

Hypnosen foregår hos mig i Rødovre, tæt på København. Jeg guider dig i hypnosen, hen til de følelser, som er forbundet med din udfordring på en blid og rolig måde. Jeg guider dig hen til en forståelse og indsigt i den ændring, du ønsker. Når du er i trance i hypnose, mærker du følelsen af styrke, mod og glæde mere intenst, meget mere stærkt.

Ved en behandling arbejdes der kun på ét problem ad gangen. Du skal regne med, at en hypnose session tager ca. 1,5 time. For nogle er en enkelt behandling nok, men jeg anbefaler at man kommer mellem tre – ti behandlinger. Andre har brug for flere behandlinger.

Det er min erfaring, at mine klienter efter endt behandling går herfra godt tilpas, med fornyet energi og med større velbehag i kroppen end før hypnosen. Enkelte kan føle en kulde i kroppen efter endt hypnosebehandling, hvilket hurtigt passerer igen og er ganske normalt.

Hvordan virker hypnose

Hvis du ikke ønsker at blive hypnotiseret, kan du heller ikke blive det. Under en trance vil du ikke være så langt væk, at jeg kan få dig til at overskride dine egne grænser eller ændre på din opfattelse af etik, moral eller principper uden din egen vilje. Dertil er viljens kraft for stor.

Under en hypnose hører du alt, hvad der bliver sagt, men du “lytter” ikke efter hele tiden, fordi du slapper af i hele kroppen og oplever en dejlig indre ro, som giver plads til dit ubevidste sind.

Under en trance kan du opleve, at du føler du har “sovet” eller været længere væk, uden egentligt at sove, du kan sidestille en trance / hypnose med at du ligger på sofaen og slumrer med lukkede øjne, du hører tv´et i baggrunden men følger ikke med og kan måske heller ikke gengive hvad der har været sagt, det er sådan, det føles at være i dyb trance.

Hvem kan ikke hypnotiseres

Har du psykiske lidelser, er du psykotisk eller har du andre former for svære mentale sindslidelser, kan du ikke komme i hypnose terapi hos mig.

Læs mere om hvorfor hypnose virker her
Læs mere om rygestop med hypnose
Læs mere om sjælerejse og regression med hypnose

Hypnosen foregår hos mig i Rødovre – kontakt mig, så aftaler vi en tid på tlf. 22 15 78 98.