Hvordan undgår man angst?

Når angsten først har fået fat, kan det føles, som om du vil gøre næsten hvad som helst for at slippe af med den. Og helst med det samme.

Men noget af det, der kan være med til at fastholde angst, er netop forsøget på hele tiden at undgå den.

Det kan lyde paradoksalt. For hvorfor skulle du blive i en følelse, som er så ubehagelig?

Svaret handler blandt andet om, hvordan vores tanker, følelser og nervesystem reagerer på det, vi oplever som farligt.

Hvorfor kan undgåelse forstærke angst?

Når du oplever angst, vil du helt naturligt forsøge at beskytte dig selv. Måske undgår du bestemte steder, situationer eller aktiviteter, fordi du er bange for, at angsten skal komme igen.

Det kan give en kortvarig lettelse. Men på længere sigt kan undgåelsen være med til at fastholde forestillingen om, at situationen er farlig.

Jo mere du undgår, desto mindre mulighed får du for at opdage, at du måske godt kan håndtere det ubehag, du frygter.

Hvad er sikkerhedsadfærd ved angst?

Sikkerhedsadfærd er handlinger, du bruger for at føle dig mere tryg eller forhindre, at noget ubehageligt sker.

Det kan eksempelvis være, at du:

Altid skal have din telefon tæt på dig.
Kun tør tage bestemte steder hen, hvis nogen følger med.
Hele tiden kontrollerer din puls eller andre kropslige symptomer.
Undgår motion, fordi hjertebanken minder dig om angst.
Har brug for gentagne forsikringer om, at der ikke sker noget farligt.

Det er ikke nødvendigvis handlingerne i sig selv, der er problemet. Det afgørende er, om du oplever, at du ikke kan klare en situation uden dem.

At arbejde med sikkerhedsadfærd handler derfor om gradvist at opbygge større tillid til din egen evne til at håndtere ubehaget. Det bør ske i et tempo, der passer til dig, og uden at tilsidesætte nødvendig sikkerhed eller lægelig behandling.

Hvordan lærer man at håndtere angst?

At håndtere angst betyder ikke nødvendigvis, at du aldrig skal mærke den igen.

Angst er en naturlig reaktion, der hjælper os med at reagere på fare. Problemet opstår, når alarmsystemet bliver aktiveret i situationer, som ikke kræver den samme beskyttelse.

Et vigtigt skridt kan være at lære at genkende angsten uden automatisk at forsøge at flygte fra den.

At give plads til følelsen

Når du mærker angst, kan du øve dig i at lægge mærke til, hvad der sker i kroppen, uden straks at skulle ændre det.

Det kan være hjertebanken, uro, spændinger eller en følelse af at miste kontrollen.

Formålet er ikke at tvinge dig selv til at være rolig, men gradvist at opdage, at ubehagelige følelser kan ændre sig, og at du ikke nødvendigvis behøver at handle på alle de tanker, der følger med.

Gradvis eksponering

Eksponering betyder, at du gradvist nærmer dig de situationer, du er begyndt at undgå på grund af angst.

Det kan eksempelvis være at vende tilbage til et træningscenter, tage offentlig transport eller deltage i sociale aktiviteter.

Ved at arbejde gradvist og målrettet kan du få nye erfaringer med situationer, der tidligere har udløst angst.

Ved svær angst er det en god idé at få professionel hjælp til at tilrettelægge arbejdet.

Panikangst – når kroppen reagerer voldsomt

Panikangst kan opleves meget overvældende. Et panikanfald kan blandt andet give kraftig hjertebanken, svimmelhed, åndenød, rysten og en intens følelse af frygt.

Nogle bliver bange for at dø, besvime eller miste kontrollen.

Efter et panikanfald kan frygten for at opleve et nyt anfald begynde at fylde meget. Det kan føre til, at du undgår steder eller aktiviteter, som du forbinder med den tidligere oplevelse.

En vigtig del af arbejdet med panikangst kan være at forstå kroppens alarmreaktion og gradvist mindske frygten for de kropslige fornemmelser.

Nye, kraftige eller uforklarlige fysiske symptomer bør dog altid vurderes lægeligt, så andre årsager ikke overses.

Social angst – frygten for at være forkert

Social angst handler ofte om frygten for at blive vurderet, afvist eller gøre noget forkert i samværet med andre.

Du kan opleve, at du bliver meget opmærksom på dig selv, dine ord og dine kropslige reaktioner.

Måske er du bange for at rødme, sige noget forkert eller virke usikker.

For nogle hænger social angst sammen med tidligere oplevelser af kritik, afvisning eller følelsen af ikke at være god nok.

Det kan påvirke selvværdet og føre til, at du trækker dig fra sociale sammenhænge, selvom du egentlig ønsker kontakt med andre.

Du kan også læse mere om lavt selvværd og mulighederne for behandling.

Generaliseret angst – når bekymringerne fylder

Ved generaliseret angst fylder bekymringer om forskellige områder af livet så meget, at det kan være svært at finde ro.

Det kan være bekymringer om helbred, børn, familie, økonomi eller fremtiden.

Tankerne begynder ofte med “Hvad nu hvis?”, og selvom du godt ved, at det, du frygter, ikke nødvendigvis vil ske, kan bekymringerne være svære at slippe.

Typiske tegn på generaliseret angst

Vedvarende bekymringer om fremtiden.
Frygt for sygdom eller for, at noget skal ske med dine nærmeste.
Tankemylder og svært ved at finde ro.
Muskelspændinger, uro og søvnproblemer.
En følelse af hele tiden at skulle være på vagt.

Når bekymringerne tager over, kan du begynde at bruge meget energi på at forsøge at forudse eller kontrollere fremtiden.

Det kan være udmattende og gøre det vanskeligt at være til stede i nuet.

Kan psykoterapi og hypnose hjælpe mod angst?

Der findes forskellige behandlingsmetoder til angst. Hvilken tilgang der er relevant, afhænger blandt andet af angstens karakter, sværhedsgrad og dine individuelle behov.

I mit arbejde som psykoterapeut og Master Hypnoterapeut kombinerer jeg psykoterapi og hypnose, når det giver mening for den enkelte.

Vi undersøger blandt andet de tanker, følelser, erfaringer og reaktionsmønstre, som kan være med til at fastholde angsten.

Hypnose kan for nogle være et supplement til det terapeutiske arbejde, eksempelvis ved at understøtte afspænding og arbejdet med indre forestillinger. Hypnose er dog ikke en garanti for at fjerne angst og erstatter ikke nødvendigvis anden relevant behandling.

Mit fokus er ikke kun på symptomerne, men også på at forstå de mønstre og overbevisninger, der kan ligge bag dine reaktioner.