Behandling af vrede med hypnose terapi i Rødovre
Vrede er nok den største af vores grundfølelser. Følelsen som lettest får lov at ligge og ulme, hvis vreden ikke bliver behandlet og kontrolleret af vores fornuftige side.
Se også hvordan lærer jeg at håndterer vreden.
Men under vreden ligger som reglen følelsen af “ked af det hed”. Vi bruger vores vrede som et slags forsvar, til at forsvare os selv med, beskytte os fra andre menneskers hårde ord, eller handlinger.
Nogle gange er vreden opstået via indebrændthed. Vreden har fået lov at fylde for meget, simpelthen overtaget din personlighed. Gjort dig til en person du slet ikke har lyst til at være. Det er uhensigtsmæssigt, at gå at være vred, både på dig selv og dine omgivelse. Dine omgivelser bliver påvirket lige så meget som du selv, af din vrede og indebrændthed.
Mange der er ramt af stress, oplever en øget vrede og aggressivitet og en kortere lunte.
Men det kan faktisk også virke den anden vej rundt. Det kan betyde, at en undertrykt og ophobet vrede i dit følelses-system bliver en af årsagerne til din stress.
Ligesom med alle andre følelser, så har vrede brug for, at få en plads og blive udtrykt på en sund måde ellers kan det i værste fald, ødelægge dine relationer i livet.
Det kan derfor være vigtigt at få kigget på, hvorfra kommer din vrede egentligt og få behandlet din vrede med hypnose terapi?
Når du ved det, kan det give dig en bedre forståelse for dig selv og hvorfor du vælger at reagerer som du gør.
Hvordan ændrer du din vrede?
Behandling af vrede, starter med din bevidsthed. Bag hver en følelse ligger der et behov, det vil jeg gerne hjælpe dig med at finde.
Vær nysgerrig bevidst om måden du taler til andre mennesker på, vær bevidst om dit toneleje, og hvilke ord du benytter. Dine børn f.eks. lukker af for dine vrede ord, og hører kun tonen men ikke hvad der rent faktisk bliver sagt.
Træn dig selv i at øve dig på at bruge andre ord, tænk på venlighed istedetfor vrede. Det er en øvelse som kræver at du prøver igen og igen. Du vælger sikkert venlighed når du skal opnå noget eller fremstå godt hos fremmede mennesker, så vælg samme venlighed overfor dine nærmeste som hvis du ønskede en fremmedes respekt.
Da vreden ofte vælger at komme automatisk er det derfor en øvelse at øge din bevidsthed på din vrede når den kommer, og AKTIVT vælge venlighed istedet for. Det er kun sundt at være i god kontakt med vores vrede, men som jeg skrev tidligere, så er det kun usundt at komme i kontakt med vreden når den er uhensigtsmæssig i forhold til dine medmennesker eller dem du holder af.
Kvinde kend din vrede
Er du kvinde, og kender du følgende følelser?
- Når tingene bliver ubehagelige eller svære, så trækker du dig.
- Når det bliver svært at sige din mening, så bliver du kold og kølig.
- Når du bliver stresset, eller ked af det, så bliver du hurtigt kort for hovedet.
- Når du bliver stresset eller ked af det, så bliver du måske meget stille og tilbagetrukket igen.
En sætning som hænger ved, hvis du bliver spurgt om der er noget galt med dig, vil typisk være: “ikke’ noget” eller “fint” og du vil vende hovedet (eller ryggen til), selvom det er ganske tydeligt for alle, at der rent faktisk, er noget galt.
Kender du også til nogle af følgende episoder?
- Du vælger, (bevidst) at lade være med at svare på en besked.
- Du “glemmer” nogle gange ting, (bevidst).
- Du siger ikke ordentligt og klart fra, så indimellem siger du JA selvom du faktisk mener klart NEJ. Ofte med en undskyldning om en akut opstået situation eller sygdom.
- Kender du til det at melde fra en aftale i sidste øjeblik.
- Kender du til det at udsætte ting (bevidst) eller udføre ting i et langsomt tempo, blot for at provokerer.
- Kender du til det at sukke meget højlydt, rulle med øjnene, istedet for at sige din mening eller sige hvad du føler.
Det er slet ikke så ualmindeligt.
Det er bare ikke en særlig hensigtsmæssig eller særlig positiv skabende adfærd.
Når man opfører sig sådan, betyder det, at man er passivt-aggressiv. Det betyder, at man faktisk er vred, men lader som om, at man ikke er vred.
Passiv-aggressivitet opstår, p.ga. konfliktskyhed og en subtil form for afstraffelse.
Nøgleordet her er SKJULT.
For sjældent vil man indrømme, at man er vred. Man lyver om sin vrede – og kan endda finde på at smile, mens man praktiserer sin saboterende eller u-samarbejdsvillige adfærd.
Jeg kender selv til denne adfærd, og det tror jeg, vi alle kender til, i visse relationer eller situationer.
For nogle mennesker, er et passivt-aggressivt mønster en stor del af deres identitet og hverdag. Nogle oplever kun Passiv-aggressiviteten indimellem, i særlige situationer. Når det er sagt, så er der nok ingen af os, som kan sige os fra for at have “straffet” andre med tavshed, eller lagt andre på is.
Vi er kun mennesker. Og som menneske, så gør vi indmellem, og jævnligt uhensigtsmæssige ting som er skadende for vores sind.
Hvordan kan det være, at et mønster som dette, er en metode, vi benytter os af? Her skal vi kigge på den positive hensigt og sidegevinsten. Ofte kan den positive hensigt ligge i, at passivt-aggresiv mønster benyttes, fordi vi tror vi passer bedst på os selv på denne måde, og fordi vi tror, det er den eneste mulighed vi har.
Måske fordi, vi aldrig har fået lært os andet. Eller set andet.
Det er der en god grund til
Der er en grund til alle vores vredes mønstre. Ingen børn på denne jord, er født passivt-aggressive. Dog udvikler denne strategi sig fordi det i barndommen ikke har været tilladt for barnet, at sige fra – det har ikke fået lov at være ærlig omkring hvad det har lyst til, eller brug for. Det var simpelthen ikke trygt for barnet. Det kan være, at barnet var barn af dominerende forældre.
Vi kender nok alle til sætningen hos den underdanige forælder: “vi siger det ikke til far/mor”. På denne måde, lærer barnet sig, at det er farligt at henvende sig direkte til vrede personer. Til gengæld, så er det helt iorden at lyve overfor dem, eller holde ting hemmelige, for at få sine egne behov opfyldt og dækket.
Måske giver du ikke udtryk for din sande utilfredshed eller vrede, fordi du er konfliktsky. Du er simpelthen bange for de andres holdninger, som måske kan føre til et skænderi, og værre endnu, ødelægge dine relationer.
Måske har du ofte oplevet at blive “straffet” for at vise hvad du føler. Måske er noget blev taget fra dig, når du blev vred – legetøj, legeaftaler, mv. Deraf lærte du, at frygte en konflikt, eller fordi erfaringen har vist, at dette fører kun til tab eller ensomhed.
Måske er du vokset op i et hjem hvor vrede eller aggressiv adfærd var en normalitet. Denne adfærd har gjort dig opmærksom på din egen magtesløse rolle overfor vrede voksne.
Udefra kan passivt-aggressiv, opfattes ondskabsfuld
Når en strategi som passivt-aggressiv benyttes, er hensigten gjort ud fra en desperat løsning. Et manglende og ofte dybt frustrerende, forbudt og fortrængt følelse af vrede har ikke været muligt at manifesterer sig.
Det giver god mening
Det giver god mening, at du bevidst begynder at ændre din passivt-aggressive strategi.
Hvorfor giver det god mening tænker du? Strategien med enten at lade som om alt er fint, eller straffe andre med en øredøvende og ubehagelig stilhed og efterlade folk i en tåge af tyk negativ vibrerende energi, giver dig en følelse af kontrol. Bare et lille kick.
Så, hvis du skal være helt ærligt, overfor dig selv, vil du formentlig mere end én gang have frydet dig (hemmeligt) over at frustrere andre. Det har været din måde at sige fuck dig på. Din måde at udøve kontrol på. “Så kan de sgu lære det”.
Problemet er bare, ingen lærer noget
For alle kommer til at lide under denne strategi. At benytte sig af strategien Passivt-aggressiv er både barnligt og umoden, og en sårende strategi.
Tænk hvis du lærte at blive:
- Opmærksom på din skjulte vrede
- Udtrykke din vrede direkte, når du føler dig domineret eller kontrolleret
- Give udtryk for det, du har lyst til eller brug for. Ærligt og direkte
- Give slip på dit behov for at straffe andre for din egen manglende evne til at kommunikere tydeligt
Hvor kommer din vrede egentligt fra?
Er du i en periode i dit liv hvor du er sårbar, pga. et ekstra pres på arbejdet eller i familien, studiet m.v. kan det betyde at vi ikke er i fuld kontakt med os selv eller i balance med os selv.
Mange mennesker har ikke lært sig, at utrykke deres vrede på en sund måde. På det ubevidste plan kan det være at du i en tidlig alder har besluttet dig for, at vrede er en skidt følelse, som gør ondt indeni eller har en dårlig effekt på din omverden.
Måske føler du noget skyld eller skam over det at være vred som betyder at det en følelse “man ikke bør udtrykke offentligt”. Det kan tage år og personligt arbejde at lære at få sagt fra eller indse at vreden du vender indad, er uhensigtsmæssig og giver flere gener og problemer for dig som tiden går.
Det at give udtryk for sin vrede på en god og mere hensigtsmæssig måde. Det at behandle din vrede med f.eks. hypnose terapi, kan være medvirkende til at du samtidig også lærer dig selv at kende, lærer hvordan du kan mærke efter indeni efter hvad du egentligt ønsker at sige JA tak til og hvad DU egentligt har lyst til at fylde dit liv op med.
Undertrykt vrede
Du kender sikkert udtrykket “at bide tænderne sammen?”
Når vi bider tænderne sammen, dækker utrykket i virkeligheden over følelsen af at lukke vreden inde i dig selv, istedet for at bruge vreden hensigtsmæssigt og få budskabet sagt.
I visse situationer kan det måske være nødvendigt at tænke førend man taler, men hvis det bliver et mønster man tyr til hver gang vreden bobler og du oplever gang på gang, ikke får sagt fra, eller sagt hvad du tænker, føler og mener, så vil der uundgåeligt ophobes frustration og vrede inden i dig. Det betyder, at det er alle andre der bliver hørt og får taletiden, men hvad med dig?
Når vi har en undertrykt vrede, indebrændthed i vores sind og krop finder denne vrede typisk en ventil ét eller andet sted på ét eller andet tidspunkt hvor det ikke altid er hensigtsmæssigt, hvem kender ikke til følelsen af at komme til at sige noget virkeligt sårende blot for at kunne “lukke noget at dampen af” inden du eksploderer.
Andre vender deres vrede indad imod sig selv, og hvis dette står på igennem flere år, kan det lede til en depressiv tilstand eller angst. For vreden kommer af en god grund, den skal nemlig lære os at sætte vore klare sunde grænser.
Lad mig hjælpe dig til at forstå din vrede
Det er kun godt at vi kan mærke vreden. Det betyder blot at vi kan sætte vores sunde grænser som jeg skrev tidligere. Men vreden bærer også på andre budskaber som f.eks. at du skal passe bedre på dig selv. Eller lære at blive opmærksom på hvad der er vigtigt for dig, vrede kan også vise dig, at noget er forkert, noget som du bør rette din opmærksomhed på og få rettet.
Opgaven for dig bliver derfor at lytte til din vrede og blive opmærksom på “hvorfor bliver jeg vred”. “Hvad har jeg brug for nu”, “hvordan kan jeg få det jeg ønsker”, på denne måde kan du begynde at bruge din vrede kontruktivt. I stedet for at din vrede styrer DIG styrer dig bliver DU nu den styrende.
Der ligger rigtig meget power i vreden, den kan være drivkraften til at vi på en konstruktiv måde kan kanalisere vreden over i et projekt eller en sag vi brænder for.
Lad mig hjælpe dig til at finde ud af hvor vreden stammer fra. Hvad du bruger vreden til og hvad den beskytter dig imod. Ingen behøver at gå rundt med en indre vrede i sig hver dag, det er usundt både for vores krop og sjæl.
Henriette Wang
Hypnoterapeut og Psykoterapeut
Hvornår bliver vreden et problem
Det kan ske for os alle, at vi engang imellem “lukker dampen ud” og kommer til at såre folk omkring os. Men hvornår er det så et problem?
Jeg ved det ikke med sikkerhed. Så dette er blot min egen mening og overbevisning, men hvis du oplever, at din vrede begrænser dig. Skaber angst inde i dig, så er det et problem du bør se på.
Hvis du lukker op for din vrede f.eks. flere gange på en måned eller oftere. Og konsekvensen af din vrede går ud over kærsten, børnene, arbejdspladsen, bilisten på vejen, til fodboldkampen mv. så er det et problem.
