Kender du det … at der er noget, der nager dig, som du har brug for at kommunikere ud eller få sagt. Ligesom en lille bitte sten i skoen, der bare nager, klemmer og irriterer.

Det kan være, at partneren derhjemme har sagt noget der overskred din grænse, måske så sidder du med følelsen af, at han/hun har visse rettigheder, som du ikke har. Og det gør dig pissed.

Du vil ikke rigtig vise din utilfredshed, fordi du måske, har oplevet, at blive misforstået, så mange gange før. Men tilbage, sidder du men en nagende følelse af irritation og vrede.

Bægeret bliver fyldt på et tidspunkt og din utilfredshed og irritation kommer ud på en måde, hvor du kommer til at lyde alt for sur, eller aggressiv.

Eller du prøver at kommunikerer budskabet ud, på en måde, som overhovedet ikke er hverken tydelig eller præcis. Partneren får ikke leveret det præcise budskab, men får leveret vreden og irritationen. Det er det han/hun ser, og det som der så bliver tolket på.

Eller du prøver måske at sige fra eller sige din mening, men bruger sarkasme og spydigheder. Det nærmest bare siver ud af dig, hver gang din partner bare åbner munden.

Eller, min favorit, du tier bare stille, og lader være med at sige eller gøre noget overhovedet.

Så, de mønstre, som jeg lige har talt om, er det man kalder for passiv -aggressiv.

Hvor man ikke får sagt sit budskab klart og tydeligt til de involverede personer.

Det som nager, kan være helt almindelige hverdags små konflikter, eller irritationer som hober sig op, over tid.  Altså små irritationer, som bliver syder mere og mere gift ud imellem sætninger og adfærd.

En passiv-aggressiv adfærd, er en ophobning af alt det, som nager os i hverdagen, og som vi står tilbage med ikke vidende om, hvordan vi overhovedet skal gribe an. Eller måske endda ikke engang ved, at vi har. Måske, har du gennem tiden, lagt så meget lå på dig selv, at ydre grænse sætning ikke engang, er en del af dit billede kartotek. Ment på den måde, du ved ikke engang, at dine grænser bliver overskredet eller trigget.

Nu er det sådan, jeg lærte aldrig selv, kunsten med at sige fra og sætte grænser, det stod ikke på mit skoleskema, (hvilket det i øvrigt burde på alle skole trin, ligesom du lærer matematik og engelsk). Grænsesætning og kunsten i at sige hvad jeg føler, er noget, jeg dagligt stadig øver mig på, og  noget, jeg har måttet lære igennem mit liv, og jeg er sandelig blevet nogle erfaringer rigere undervejs.

For det er skide svært, det her med at turde sige hvad du faktisk synes eller mener, når du er blevet såret, eller føler at du er blevet overset. Så er den naturlige måde at reagerer på, ofte, at blive vred, fornærmet, eller sarkastisk. Eller bare tie stille og gå med det inde i dig selv.

Lad mig lige slå fast, du er langt fra alene, om den her adfærd.

At sætte sine sunde grænser, det er faktisk noget du kan lære dig.

Det handler nemlig om kommunikation, og hvordan du kommunikerer det ud som du faktisk føler.

Det handler om, at du tør vise din sårbarhed i stedet for at gøre dig hård og tage det hele indad.

Det handler om, at du begynder at blive bevidst om, når du ligger ved siden af din partner, at du faktisk er pisse vred, såret, skuffet, ked af det, når du vender ryggen til og sender kulde afsted.

Det som du føler er en indre sårethed, som du forsøger at kommunikerer ud. Tanken, som bliver til følelsen udmønter sig nu til adfærden, hvor du kommer til at straffe din partner.

Ofte når man bruger den passive – aggressive adfærd, kommer der ord på tallerkenen som:

  • Du er da bare for dum.
  • (Det bliver bare ikke sagt højt, men du tænker det).
  • Hold kæft hvor er du bare ikke ser noget som helst.
  • (Heller ikke sagt højt, men du tænker det).
  • Jeg føler mig så meget overset af dig.
  • (Her fortæller du hvad du føler, men budskabet er uklart og utydeligt. Indirekte deler du, hvad du har brug for, det er at blive set, men modparten, men partneren, forstår ikke budskabet).
  • Jeg føler mig så latterlig, når du skrider ud af døren på den måde.
  • (Du fortæller hvad du føler dig, latterlig, men det du siger, er uklart og utydeligt. Indirekte, siger du, hvad du har brug for, nemlig at føle dig mødt og anerkendt. At føle dig sikker.
  • Hvem var det SMS´ede SÅ sent. Hmmm.. (mere bøves der ikke vist at siges om dén ting)
  • (Hvis det var mig, der lå og SMS´ede SÅ sent, så var han/hun helt sikkert blevet vred eller sur på MIG.) Hmpfrrr.. Det bliver ikke sagt højt, men du tænker det.

 

Adfærden som kan komme til udtryk er:

  • Du viser ligegyldighed overfor den anden person.
  • Du tager afstand fra personen, ved at sende kulde afsted, altså, vender ryggen til når I skal sove f.eks. (hvis det er din partner) sender en energi afsted, som kan mærkes igennem døre og vægge, ja den brænder måske helt igennem tv-skærmen. Mærkes på afstand.
  • Du taler ikke med personen, du tænker, at når du ikke taler til personen, så bliver de da rigtig straffet, de har jo selv bedt om det. Det har de bare rigtig godt af.

Når du straffer din partner, eller de personer, som har overskredet dine grænser, er det den passive – aggressive adfærd, du viser, med den adfærd, kommer der kulde, afstand, ligegyldighed og ensomhed.

For hvem kan lide at blive straffet.?

Dét som du i virkeligheden gerne vil have, det er omsorg, tryghed, og fred. Men det er ikke det du kommunikerer ud, med den passive-aggressive adfærd.

  • Det første du skal blive bekendt med, og erkende, når du skal i dialog med den passive-aggressive del af dig, det er naturligvis, dine følelser.
  • Hvad er det i virkeligheden, at du mærker.?
  • Prøv at sætte ord på din irritation, vrede, sårethed.

Når du har lokaliseret hvad det egentligt er du føler så prøv det her.:

  • I stedet for at sige, JEG er irriteret, så sig,
  • Jeg FØLER irritation. Jeg FØLER utryghed. Jeg FØLER vrede.

Det er første skridt, henimod, at adskille dig fra irritationen, vreden, følelsen. Herfra, kan du bedre arbejde med den nemlig.

  • Når du har erkendt at du er irriteret, så spørg dig selv.
  • ”På hvem er jeg irriteret.?”

Det kan være på din partner, som spredte den der negative energi, inden han/hun skred den morgen, fornærmet over, at der ikke var mere mælk i køleskabet, eller på det, en person sagde eller gjorde på arbejdspladsen dagen før.

  1. Fint. Nu har du ligesom lokaliseret irrationen, og hvem og hvad der har trigget den.
  • Nu skal du altså gøre dig klart, hvad vil du gerne gøre ved det.
  • Hvad har irritationen brug for?
  • Har den brug for at fortælle hvor ked af det, den er fordi den følte sig dum eller forkert over ikke at have sørget for mælken i køleskabet.
  • Har den brug for at fortælle, at den føler sig utryg, fordi partneren skred ud ad døren i vrede.
  • Har den brug for at fortælle, hvor vred du faktisk blev, over at være losseplads for en gang møj fald den morgen, og at det ikke skal ske igen.
  • Nu skal du melde det ud, KLART OG TYDELIGT, så det er til at forstå, uden at skulle læse imellem linjerne.

F.eks.

  • ”Jeg har brug for at sige, at det du sagde eller gjorde imorges, gav mig en følelse af irritation, og jeg blev faktisk rigtig vred.”

Eller

  • ”Jeg har brug for at sige, at jeg blev rigtig ked af det imorges, da du gik ud af døren på den måde.”

Når du delagtiggør de involverede parter i din sårethed, eller vrede, din følelse af mindre rettighed til noget, så kan det siges på en måde, hvor du fortæller, at det som han/hun sagde eller gjorde, faktisk gjorde dig ked af det.

Du kan udtrykke, at du følte dig utryg ved at han/hun bare gik i vrede. Eller du på arbejdspladsen, følte dig overset ift. den beslutning som blev taget, hen over hovedet på dig.

Eller du blev vred over, at du sammen med din partner, ikke føler, at du ikke har de samme rettigheder med at f.eks. at gå i byen, eller mødes med vennerne, eller sms´e efter kl. 23:00. Eller hvad det måtte være, der gør, at du føler dig holdt tilbage. Men at du altså rigtig gerne vil have en dialog om det, fordi du føler dig irriteret over det og Jeres parforhold, er for vigtig til at en lille irritation som dette skal ødelægge det.