Læringen af dine fejl, har skabt den du er.

Tænk sig hvis vi gik igennem et helt liv uden at fejle. Jeg har personligt fejlet mange gange i mit liv, måske endda mere end jeg har haft lyst til. Men fejlen er bare sket alligevel. Og tro mig, jeg har om nogen, slået mig selv oveni hovedet for at komme til at fejle. Mere end godt var.

Jeg vil gerne inviterer dig til, lige for et kort øjeblik at tænke denne tanke.!

Hvad har du lært af dine fejl i livet.

Så prøv nu, at tænke denne her tanke.

Hvad har de fejl du så HAR lavet, givet dig af muligheder eller forståelse for.

Er det mere erfaring – læring – visdom – empati – medfølelse – styrke – modenhed – modet til at stråle- en bedre menneskekender – hvad har det egentligt givet dig af bevidsthed, at fejle.

Hvor eller hvad, ville du have været uden disse fejl..? Ville du være den samme som du er idag.?

Det tænker jeg ikke du ville.

Undervejs i livet, lærer vi heldigvis ofte, at blive bevidste om vores fejl, og hvad det gør ved os, når vi fejler. Hvis vi ikke bliver bevidste om vores fejl, så skaber vi heller ikke nogen forandring eller forbedring. Vi står fast på samme sted, det vil sige, vi udvikler os ikke. Man kan sige, at vi nærmere afvikler frem for at udvikle.

Hvad fortæller vores fejl os?

Vores fejl i livet som vi alle begår, fortæller os en historie. Dine fejl i livet, og den læring dine fejl giver dig, fortæller en historie. Dog ikke en historie som vi kan ændre på, for vi kan ikke ændre på fortiden. Men den fortæller os en historie, som bliver en del af vores personlighed. Det er de fejl, som faktisk definerer og gør dig, til det menneske du er idag.

Uden dine fejl, som du har lært af, ville du ikke have haft en opmærksomhed på at ændre dig eller have en opmærksomhed på, at gøre det bedre eller anderledes fremadrettet.

I stedet for at få det dårligt med os selv, lade det påvirke vores selvværd, eller selvfølelse, i stedet for at lade fejlen påvirke vores nysgerrighed, så ret nysgerrigheden hen på følgende:

Hvad vil du gøre med den læring fra alle dine fejl.?

Hvad betyder dine fejl for andre.?

Hvad ville du have været, hvis ikke du havde fejlet.?

Hvad kan du bruge disse oplysninger til.?

Personligt, så har alle mine fejl kun gjort mig til et bedre menneske, både overfor for mig selv og andre.

Lær af dine fejl.

Lær af dine fejl. Uden mine egne personlige fejl, ville jeg ikke have haft mulighed for at rådgive andre, eller være støttende for mig selv…så juhuuu….jeg fejlede hvad har jeg så lært idag. Hvor meget klogere er jeg nu blevet.

Citat.

“At noget er perfekt betyder ikke, at det er fejlfrit men, at du ikke ønsker det anderledes.” 🌺 Lær af dine fejl.