Er hypnose farligt?
Er hypnose farligt? Sådan foregår hypnoseterapi
Se gerne min video i bunden af dette indlæg.
Ofte møder jeg klienter, som har forskellige forestillinger om hypnoseterapi og dens indvirkning på sindet. Og et af de spørgsmål, jeg ofte bliver stillet, er:
Er hypnose farligt?
Det er forståeligt, at spørgsmålet opstår. Mange forbinder stadig hypnose med noget mystisk eller med en tilstand, hvor man mister kontrollen. Måske har man set hypnose på TV eller som underholdning og derfor fået en forestilling om, at hypnotisøren på en eller anden måde overtager styringen.
Men terapeutisk hypnose er noget andet.
Under hypnose er du stadig til stede, og du kan reagere på det, der sker omkring dig. For mig er det vigtigt, at hypnosen foregår i et tempo og på en måde, hvor du føler dig tryg.
Hvad er hypnose?
Hypnose kan beskrives som en tilstand af fokuseret opmærksomhed og fordybelse. Det er ikke nødvendigvis så fremmed en tilstand, som mange forestiller sig.
Vi oplever nemlig helt naturligt trance-lignende tilstande i vores hverdag.
Det kan være om morgenen, lige inden vi vågner, eller om aftenen, når vi er på vej ind i søvnen. Det kan også være, når vi sidder og kigger ud ad vinduet og falder hen i vores egne tanker, mens regnen drypper mod ruden.
Måske kender du også oplevelsen fra en tur i toget. Du sidder og kigger ud ad vinduet eller er optaget af dine egne tanker, og pludselig opdager du, at du næsten er fremme ved din destination. Det føles, som om turen gik langt hurtigere, end du havde forventet.
Det samme kan ske, hvis du er helt opslugt af en bog, en film eller noget andet, der fanger din opmærksomhed. Tidsfornemmelsen kan ændre sig, fordi din opmærksomhed er rettet mod noget bestemt.
Det er ikke det samme som terapeutisk hypnose, men det kan give et billede af den form for fordybelse, vi mennesker helt naturligt kan opleve.
Er hypnose farligt?
Hypnose er et terapeutisk værktøj, som skal bruges med omtanke og respekt for det menneske, man sidder overfor.
Det er derfor vigtigt for mig at understrege, at hypnose ikke bare er en teknik, som skal bruges på samme måde til alle mennesker og alle problemstillinger.
Vi mennesker er forskellige. Vi har forskellige historier, forskellige grænser og forskellige måder at reagere på. Derfor skal et terapeutisk forløb også tilpasses det enkelte menneske.
For mig handler hypnoseterapi ikke om at presse et menneske ind i en bestemt tilstand. Det handler om at skabe nogle trygge rammer, hvor du kan rette opmærksomheden indad og arbejde med de tanker, følelser og reaktioner, der fylder i dit liv.
Mister man kontrollen under hypnose?
En af de mest almindelige bekymringer omkring hypnose er frygten for at miste kontrollen.
Hypnose betyder ikke, at du bliver bevidstløs, eller at jeg pludselig overtager kontrollen over dig. Du er stadig dig, og du er en aktiv del af det terapeutiske arbejde.
Du kan stadig høre min stemme og registrere det, der sker omkring dig. Og hvis der er noget, du ikke ønsker at arbejde med, skal dine grænser selvfølgelig respekteres.
Der er også stor forskel på, hvordan mennesker oplever hypnose. Nogle oplever en meget dyb afslapning og fordybelse. Andre føler sig forholdsvis vågne og bliver næsten overraskede over, at de faktisk har været i hypnose.
Du behøver derfor ikke kunne mærke en bestemt følelse eller nå en bestemt “dybde” for at kunne arbejde terapeutisk med hypnose.
Hypnose er et værktøj – ikke løsningen på alting
Jeg ser hypnoseterapi som ét blandt flere terapeutiske værktøjer.
Metaforisk plejer jeg at forklare det sådan:
Bare fordi jeg har en hammer, betyder det ikke nødvendigvis, at det er et søm, der skal slås i.
Måske er det i stedet en skrue, som skal skrues stille og roligt i, så væggen ikke sprækker.
På samme måde ser jeg arbejdet med vores sind. Det handler ikke bare om at have en bestemt metode og derefter bruge den på alle mennesker. Det handler om at kunne vurdere, hvilken metode der giver mening for det menneske, man sidder overfor.
Nogle gange kan hypnose være relevant. Andre gange kan samtalen eller andre terapeutiske metoder være et bedre sted at begynde.
For mig er spørgsmålet derfor ikke kun: “Kan vi bruge hypnose?”
Det vigtigste spørgsmål er: “Hvad vil være hjælpsomt for dig lige nu?”
Skal man altid tilbage til fortiden under hypnose?
Nej. Og det synes jeg er vigtigt at fortælle.
Hypnoseterapi betyder ikke automatisk, at vi skal tilbage til din barndom eller til en tidligere svær oplevelse.
Nogle gange kan det være relevant at arbejde med tidligere hændelser eller oplevelser, som stadig påvirker den måde, du reagerer på i dag. Andre gange er det hverken nødvendigt eller hensigtsmæssigt.
Det kræver en terapeutisk vurdering at skelne mellem, hvornår det giver mening at arbejde med tidligere oplevelser, og hvornår vi skal arbejde på en anden måde.
Nogle gange er klienten ganske enkelt ikke klar til at arbejde med bestemte oplevelser endnu. I de tilfælde mener jeg, at man skal respektere det og vente.
Det kan være, at vi først har brug for flere samtaler, mere tryghed eller andre måder at arbejde med problemstillingen på.
Regression skal ikke forceres
Regression er en metode, hvor man arbejder med tidligere oplevelser eller erindringer. Det er et værktøj, som efter min mening skal bruges med omtanke.
Det vigtigste er ikke at komme hurtigst muligt tilbage til en bestemt hændelse. Det vigtigste er, hvad der giver mening for dig og den problemstilling, du kommer med.
Vi kan ikke ændre det, der er sket. Men vi kan arbejde med de følelser, tanker og reaktioner, som oplevelserne har efterladt.
Nogle mennesker har brug for først at skabe mere tryghed og stabilitet, før det giver mening at arbejde med svære oplevelser fra fortiden. Derfor kan det nogle gange være mere hensigtsmæssigt at have flere samtaler og arbejde med andre terapeutiske metoder først.
For mig er det en vigtig del af det terapeutiske arbejde at mærke efter, hvornår vi skal gå videre, og hvornår vi ikke skal.
Hvad kan hypnoseterapi bruges til?
Hypnose kan indgå som en del af et terapeutisk forløb, hvor vi arbejder med tanker, følelser, reaktioner og gamle mønstre.
Nogle mennesker kommer, fordi de oplever angst eller indre uro. Andre ønsker at arbejde med lavt selvværd, usikkerhed, gamle følelsesmæssige mønstre eller reaktioner, som bliver ved med at dukke op.
Det afgørende for mig er ikke at få hypnosen til at passe til problemet. Det er at finde ud af, hvad der giver mening for det menneske, der sidder overfor mig.
Derfor behøver hypnose heller ikke være en del af hver eneste session. Nogle gange bruger vi hypnose, og andre gange giver det mere mening at arbejde gennem samtalen.
Kan alle blive hypnotiseret?
Mennesker oplever hypnose forskelligt. Nogle har let ved hurtigt at fordybe sig, mens andre bruger lidt længere tid på at give slip på omgivelserne og rette opmærksomheden indad.
Det betyder ikke, at du skal være “god til hypnose”. Du skal heller ikke præstere noget.
Hvis du er et menneske, der gerne vil have kontrol og forstå præcis, hvad der foregår, kan det måske tage lidt tid, før du føler dig helt tryg ved processen. Og det er også helt i orden.
Hypnoseterapi skal ikke være en præstation. Det skal være et samarbejde.
Tryghed er vigtig i hypnoseterapi
Hvis du overvejer hypnoseterapi, behøver du ikke på forhånd at vide, om hypnose er den rigtige metode for dig.
Du må gerne være både nysgerrig, skeptisk og have spørgsmål. Faktisk synes jeg, det er vigtigt, at du spørger, hvis der er noget ved hypnose, du er usikker på.
For mig begynder behandlingen ikke med, at du lægger dig ned og bliver hypnotiseret.
Den begynder med samtalen.
Med at forstå, hvad du kommer med, hvad der fylder, og hvad du gerne vil have hjælp til.
Derefter kan vi sammen finde ud af, hvordan det giver bedst mening at arbejde videre, og om hypnose skal være en del af dit terapeutiske forløb.
