Styrk dit selvværd med hypnose terapi

Allerførst, så vil jeg byde dig rigtig hjertelig velkommen her på min side omkring selvværdet.

Engang var det her med selvværd, noget som andre havde adgang til men ikke jeg. Jeg anede faktisk ikke rigtigt, hvad et godt selvværd gik ud på, men jeg vidste med mig selv, at det nok var noget jeg var i underskud af.

Indimellem, blev jeg ganske misundelig på de mennesker, som kunne hvile i sig selv. Fordi, de ejede en grundfølelse af, at de var gode nok som de var. De havde modet, til at sige deres ærlige mening OG stå ved den. De andre, lod sig ikke synderligt,  påvirke af andres negativitet eller negative udtalelser, eller ihvertfald, så tænkte de ikke over dem.

Måske kender du til tanker som disse:

“Er jeg mon go´nok?”

“Jeg har ikke de rigtige kompetencer”.

“Jeg føler mig ikke tilpas når jeg er ude”.

“Jeg er bare dårlig til alt”.

“Jeg er ikke ligeså sjov som de andre”.

“Jeg er ikke et godt menneske”.

“Jeg bidrager ikke nok”.

Du er ikke alene!

Tanker som ovenstående, de kan suge enhver energi ud af selv den bedste og sende dig direkte ned i depression og tungsind. For det er ganske stressende, at have så negative tanker om sig selv, og samtidig opretholde en facade af styrke og lukkethed.

At indrømme, at man har et dårligt selvværd, er ikke noget vi går og skilter med, men noget vi går med for os selv, og meget ofte i smug. Derfor bliver det ofte også kun forværret og meget ensomt.

Det koster på vores selvværds konto

Hvis vi på et tidspunkt, i livet er blevet kritiseret for vores person. F.eks. fået at vide at “du er dum”, ” du forstår ingenting”. Så vil vi på et tidspunkt, begynde at tro på den udtalelse. Begynde, at tro på, at det der bliver sagt, det er sandt. Det bliver til en kerne overbevisning om os selv, som vi tror på er sandt. Vi søger efter beviserne for sandheden, og det gør vi ved at minde os selv om, hvor dårlige vi er er, eller hvor dumme vi er.

Det er ofte i barndommen

Typisk omkring 5 års alderen bliver vi påvirkede til at tro på og skabe disse sandheder. Men blot fordi et selvværd er blevet “taget” fra os, er det ikke ensbetydende med, at vi aldrig kan få det igen.

Lad mig hjælpe dig, via en psykoterapeutisk samtale og hypnose, at genfinde dit gode selvværd, for livet er for kort til negative indre tanker. Livet er skabt til at vi skal blomstre, og være der for hinanden.

styrk dit selvværd

Hvad er et dårligt selvværd

Et lavt eller dårligt selvværd er defineret ved en overdreven selvkritik, et negativt og dårligt selvbillede og en høj bekymring for om man laver fejl. Man kan have svært ved at sætte sine egne grænser, eller have  svært ved, at respektere når andre sætter deres grænser. En følelse af at det altid er MIN skyld, forværrer blot tilstanden.

Sådan behandler jeg et  dårligt selvværd

Det er vores selvværd, der styrer vores relationer til andre mennesker, og dermed også hvad det er du tiltrækker i dit liv. Jeg besluttede mig for, (i en forholdsvis sen alder) at det skulle der gøres noget ved.

Det er aldrig forsent og klart det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Med disse erfaringer og læringer, vil jeg gerne dele med dig. Jeg vil gerne og hjælpe dig henimod et selvværd, hvor du bliver klogere på dig selv og mærker styrken indefra.

Når du kommer til mig, taler vi om hvad det dårlige selvværd gør dig ved. Hvilke tanker og overbevisninger du indeholder, og hvilken strategi du drager i hverdagen. Hvordan du coper, med det udfordrede selvværd.

Vær bevidst om egne overbevisninger

Det er vigtigt at blive bevidst om sine egne overbevisninger, da de altid er usande. Dette absolutte ALTID kan jeg sige med garanti. For et udfordret selvværd, bliver skabt på basis af en tidligere hændelse, eller noget nogen engang har sagt til dig.

Min opgave er, at hjælpe dig med, at få dig til at føle at overbevisningen er usand, og opleve hvordan den er skabt på et forkert grundlag, eller et grundlag som ikke længere er sandt.

Vi vil tage kontakt til dine indre dele som ofte er “aben” på skulderen, der fortæller dig disse usandheder. Vi går ind på emnet omkring sammenligning og indre kærlighed.

Formålet med at få et bedre selvværd, er i sidste ende, at få en bedre relation, både til dig selv, men også til andre.  Ved at gøre noget andet end du plejer.

Kun der, når relationen til dig selv, er kærlig, betyder andres meninger ikke noget, for så vil du hvile i dig selv og være i ro med det der betyder noget. Nemlig dig selv.

hvad er et dårligt selvværd

Vores gamle overbevisninger

Overbevisninger er noget vi har arvet fra vores forældre, familie, kultur og omgivelser. De kan være tudse gamle.

Overbevisninger, er tanker, ideer, sætninger eller følelser,  vi har besluttet som værende sandheder om os selv, om andre mennesker og om livet.

Derfor er det vigtigt at vi bliver bevidste, for at opnå en forståelse for vores egne begrænsende overbevisninger. Når vi har fået denne forståelse, betyder det også at vi bedre kan rette dem ind på det rigtige spor.

Gøre os fri af fortidens forældede kulturer og ideer.

Når jalousien viser sig

Vedholdende gamle overbevisninger

Vores gamle overbevisninger, er vedholdende i deres styrke indtil de bliver udfordret på sandheden. De har været en hjælp til overlevelse og holdt os tilbage for situationer hvor vi ikke kommer ud for noget ubehageligt. Det var da vi var små eller helt unge og så verden med et barns eller en teenagers øjne.

Så hvis du igen og igen oplever en indre konflikt, hvor en del af dig ønsker, længes og har brug for noget. Og en anden del af dig, straks lægger låg på, afviser og dømmer det som forkert. Vil det ofte være en overbevisning, der står vejen. En overbevisning, der sikkert ikke længere tjener dig og dit velbefindende.

vores gamle overbevisninger

Føler du dig ikke god nok?

Det er normalt at vi alle bærer på overbevisninger om hvad der er rigtigt og forkert, sandhed eller usandhed. Til disse beslutninger bruger vi også vores samvittighed. Dog skal vi være opmærksomme på at vores samvittighed ikke bliver til skyld og skam og sætter os selv i et lys, hvor vi negligerer vores egne personlige rettigheder som menneske, hvor vi sætter os selv lavere.

Føler du at det sætter en begrænsning i dit liv? Er du godt og grundigt træt af dine egne dårlige tanker og overbevisninger om dig selv? Har du svært ved at sætte dine sunde grænser svært ved at sige fra?

Vi har alle 2 indre dele som hver trækker i 0s. Den ene del ved godt hvad der er godt for os og det bedste for vores adfærd, til at sige, gøre eller ændre på. Den anden del, hvisker os i øret, og holder os tilbage for personlig udvikling. Holder os tilbage for at turde at sige fra, eller sætte vores sunde grænser.

Den kan finde på at komme med gamle undskyldninger og historier, som er dannet ud fra overbevisninger skabt i barndommen. Eller overbevisninger skabt ud fra prægninger igennem vores forældre.

styrk dit selvværd

Stop din indre sammenligning

Rent psykologisk er det normalt for mennesket at vi sammenligner os med andre. Mennesket er et flokdyr og indenfor dybdepsykologien, beskrev Jung de forskellige begreber, bl.a. begrebet “kompleks” som en knude i det ubevidste sind, en knude af ubevidste følelser og overbevisninger, som ses igennem menneskets adfærd. Komplekser er delvist ubevidste og deraf kommer ordet mindreværdskompleks.

Men vores komplekser slider på os, fordi den sammenligning du ender med at tænke, betyder at de andre altid er sjovere, klogere, smukkere, mere lykkelige, meget bedre end dig og du nedgør dig selv i sidste ende.

Bliv dig selv bevidst

Derfor, begynd nu, at blive dig selv bevidst om hvor meget du sammenligner dig med andre. Er det nogle bestemte, som du sammenligner dig med? Er det i bestemte situationer?  Hvilke egenskaber har den person du sammenligner dig med, dette er din egen skyggeside, en ressource du selv besidder. Jo mere opmærksom du bliver på dine tankemønstre, jo lettere har du ved at bryde dem.

Et godt eksempel er facebook. De fleste på facebook poster altid billeder af sig selv hvor de har det sjovt, viser de bedste sider af sig selv hvor de opfattes som succesfulde med gode mad og trænings vaner, der rejser verden rundt mfl. De poster sjældent et billede af sig selv med grimt morgenhår, triste eller ensomme. Billeder af denne slags, kan give dig en trist følelse indeni fordi du spejler dig i disse “perfekte” billeder af hverdagen. Du føler dig måske trist, ensom og  kedelig.

Kurset menneske – Alle begår fejl

Vi begår alle fejl. Sådan er det at være menneske. Men har du et lavt selvværd betyder det måske at du går og slår dig selv i hovedet med sætninger som “Hvorfor fanden sagde eller gjorde jeg også det” som starter en lavine af andre tanker som “Hvad mon de andre tænker om mig nu”, “Vil de stadig være venner med mig?”

STOP!!! Spørg istedet dig selv, “hvad ville jeg have sagt hvis det var min bedste ven der havde lavet en fejl”?  Ville jeg så være lige så hård? Det er ok for andre at lave fejl, de er jo bare mennesker, der gælder bare andre regler for dig, ikke sandt!.

4 gode trin til et bedre selvværd

Stil dig  selv disse spørgsmål.

  • Er det virkelig sandt at jeg er så dårlig. ?
  • Hvad er beviset for at jeg er så dårlig. “Jeg fik en dårlig karakter”.
  • Hvad er modbeviset for, at jeg er så dårlig. “Jeg fik jo en god karakter i det andet fag”.
  • Er det 100% sandt når mine tanker fortæller mig, at jeg ikke duer.?

Sig noget positivt til dig selv. At sige disse affirmationer kan i starten føles underlige at sige til sig selv, men du siger jo allerede de negative overbevisninger og tror på dem, så hvorfor ikke bare vende tankerne til en mere positiv og givende tanke. Stop den CD der kører på repeat og sæt nye melodier på.

Det der sker, når vi sætter nye toner på, er, at din hjerne og dit ubevidste sind, bliver nu mere bevidst og opmærksom på dine gode og positive sider.

Det du har fokus på vokser, ganske enkelt.

Start din dag, med et møde af dit spejlbillede og  indstil dig på,  at  sige noget pænt til dig selv, hvor intentionen er positiv.

Det kan f.eks. være sætninger som:

I dag vil jeg føle samme værd som alle jeg møder.
I dag er en god dag.
I dag vil jeg gøre noget nyt.
Jeg er en god ven.

Sig den sætning du finder passende til dig selv. Så længe det er en positiv intention der ligger bag sætningen.

styrk dit selvværd på 4 måder

Kunderne siger.

Kære Henriette,

Tusinde tak for igår. Tusinde tak for dig. Du har været med til at ændre mit liv og jeg er dig dybt taknemlig.  Idag da jeg stod op, så verden anderledes og meget bedre ud. Det er fantastisk.

Jeg kan ikke beskrive, hvor taknemlig jeg føler mig.

Kh Mette

Hvorfor føler jeg mig ikke god nok

Grunden til at vi nogle gange, har en indre følelse af ikke at være gode nok, kan ligge i årsager opstået i barndommen, i tidligere liv, eller i situationer vi ikke er bevidst om. Jo mere vi er styret af den ydre accept og hvad tror/tænker andre om mig, eller hvad andre mener og synes om mig, des mere skader det vores selv accept og bestyrker vores følelse af, ikke at være god nok.

Et lavt selvværd er som et træ uden rødder. Så kan du nok godt forestille dig, hvordan et stort træ ville have det en stormfuld nat, hvor det rusker i trækronen. Hvor vinden, voldsomt har fat i træets stamme og rusker det fra side til side. Nogle gange, oplever vi, at træet vælter omkuld, med rødder og det hele, andre gange ser vi træer stå fast, med et godt rodnet, i flere hundrede år.

Et lavt selvværd, kræver at du tilgiver nogle personer i dit liv, som har overført eller præget dig, til at tro på det negative i dig selv. Jeg vil gerne hjælpe dig, til at komme i kontakt med din indre stjerne.

Benyt dig af psykoterapeutisk samtale og hypnose terapi

Du behøver ikke gå rundt med følelsen af lavt selvværd, eller følelsen af at du ikke er god nok. Få hjælp til dit selvværd, via samtaleterapi og hypnoseterapi, som begge er glimrende værktøjer til at give dit selvværd et boost af energi og gå-på-mod og troen på dig selv.

Ved hjælp at hypnotiske teknikker, og samtale, vil jeg guide dig til følelsen af det gode selvværd og blive klog på dit selvværd.

Vores indre dialog og indre kritiker

Hvad vi siger til os selv, har en større effekt end man lige går og tror. Nogle gange går mennesker igennem livet med en overbevisning om at de ikke duer, de ikke er lige så smukke, lige så perfekte som dem på facebook f.eks.

Dem med alle de perfekte liv, madvaner, kærester, partnere, venner, jobs, ja jeg kan blive ved. Som jeg beskrev tidligere.

Det der foregår i vores indre sind, når vi på denne måde sammenligner os med alt dette uvirkelige, er en adskillelse fra os selv, og vi frarøves vores mulighed for at være i nuet.

Det betyder at vi oplever angst, vrede, ked af det hed eller depression. Vi kan opleve at vi får angst, fordi selvværdet ikke er helt i balance. Vi kan blive kede eller deprimerede fordi vi stiler efter det, der ikke er realistisk og det fastholder blot vores overbevisning om at vi jo absolut er en taber eller bare ikke duer. I hvert fald ikke lige så godt som alle de andre… og hvad er så “lige så godt?“ ja det kan man spørge sig selv om.

indre dialog

Kender du din indre kritiker

Måske kender du til den indre dialog som bebrejder eller kritiserer dig, som måske er utrygt og derfor bare gerne vil passe på dig, derfor al kritikken.

Tænk hvis man kunne få kontakt med denne indre dialog ! Tale med den del, og finde nye løsninger, kommunikerer med delen, og høre hvad den egentligt har brug for.

Det kan man, og det kan jeg hjælpe dig med.
indre kritiker

Forløsende kontakt

Det kan være meget forløsende at få kontakt med vores indre dialog, vores indre barn, vores indre frygt, indre vrede, indre glæde, indre mod, indre styrke mfl. Vi har i løbet af en dag, en indre dialog i gang med 5-15 forskellige indre dele, som alle gerne vil høres, mærkes, have en taletid, og have en betydning.

Det kan hypnose terapi give dig muligheden for. Fordi når man er i trance opstår der en indre klarhed, hvor svarene kommer mere tydeligt frem, svarene som allerede ligger klar inde i dig og fra dit eget højere selv. Vi har brug for at elske os selv og være kærlige overfor os selv, kærlighed er det som alle væsner søger…

Men den starter indeni os selv.

“Kærlighed og medfølelse er nødvendigheder, ikke luksus. Uden dem kan menneskeheden ikke overleve” – Citat Dalai Lama…

Er det nu helt sandt?

Det er helt normalt at vi alle bærer på overbevisninger om, hvad der er rigtigt og forkert, sandhed eller usandhed.  Til disse beslutninger bruger vi også vores samvittighed.

Dog skal vi være opmærksomme på, at vores samvittighed ikke bliver til skyld og skam og sætter os selv i et lys, hvor vi negligerer vores egne personlige rettigheder som menneske, hvor vi sætter os selv lavere.

Den tilbageholdende indre del, kan finde på at overbevise dig om

  • Hvis jeg siger fra kan de ikke lide mig, / får jeg ikke jobbet mfl..!
  • Hvis jeg ikke tager med til alle børnenes aktiviteter i vuggestue/børnehave/skole,  er jeg en dårlig mor.
  • Hvis jeg siger fra bliver jeg skældt ud eller afvist.!
  • Hvis jeg lægger mig på sofaen og slapper af, så yder jeg ikke mit bedste, jeg er doven.!
  • Hvis jeg værdsætter mine egne behov fremfor andres, er jeg egoistisk.!
  • Hvis jeg er der for andre, er jeg et godt menneske.
  • Hvis jeg tænker på mig selv er jeg et dårligt menneske.!
  • Hvis der er stille imellem mig og XX er det garanteret fordi jeg er kedelig og uinteressant.!
  • Hvis jeg falder ud for “normalen” får jeg ingen venner.!
  • Jeg er en fiasko. Jeg dummer mig altid. De andre kan jo ikke rigtig lide mig.
  • Tanker der kværner

Kender du den slags tanker, der bare drøner rundt, og gør dig ulykkelig, ked af det og måske endda ensom?

Men du  er langt fra alene. Der er rigtigt mange som har denne indre del som fortæller os usandheder. En stemme, der kværner dagen lang. En indre stemme som taler dig ned, ved selv den mindste fejl, en indre stemme som over tid begynder at slide på dit selvværd og troen på dig selv.

Vi er alle født med et selvværd, som igennem livet af forskellige grunde og årsager kan blive “taget” fra os, eller blive udfordret og hullet.

Men, heldigvis kan dit selvværd styrkes. Du kan lære at skrue ned for de negative tanker, lære at forstå de usandheder de prøver at overbevise dig om. Du kan lære at værdsætte dig selv, som den du er og føle dig nok.

Vær elsket for den du er

Mange er vokset op i en barndom med forældre, som enten har rost for meget og vist for lidt kærlighed, i troen på, at deres ros var synonym med deres kærlighed.

Problemet er bare, at med ros følger opfølges det typisk i en handling. Dv.s. at for at føle sig værdig til kærlighed skal der udføres en handling først.

Man skal yde før man kan nyde

Det kan være barnet har lavet en tegning til forældrene, og bliver rost for tegningen,  ”Neej en flot tegning” eller ”Hvor er du dygtig”  eller barnet har passet de mindre søskende, ageret den voksne, i alle tilfælde, er der her fokus på de ydre kvaliteter. Barnet lavede en tegning til sine forældre for at vise sin kærlighed eller dele en oplevelse, barnet passede de yngre søskende og sørgede for dem, men i stedet for kærlighed,  vender forældrene det til en præstation, som der gives ros for.

Således lærer barnet  altså  med tiden, at det skal yde/præstere for at få kærlighed og føle sig værdsat og anerkendt. Det betyder, at barnet videre i livet vil have følelsen af, at det skal vise mere end andre, arbejde mere end andre, være mere perfekt end andre, glæde andre og hjælpe andre, behovet for ydre ros og anerkendelse vil hele tiden være den styrende. Styrende ved det man GØR, og ikke ved den man ER.

Find kærligheden til dig selv

En gammel følelse af angst for tab eller kærlighed viser sig her i det ubevidste sind.

Derfor opleves en manglende kærlighed til sig selv,  som noget man ikke har lærtat give sig selv, fordi den ubetingende kærlighed ikke er blevet givet hjemmefra.

Derfor er det vigtigt, at man finder kærligheden til sig selv, og accepterer at man faktisk er god nok som man er.

Det er lettere sagt end gjort. For ofte vil det være sådan, at man i årevis har overhørt og overskredet sine egne grænser for at få den “anden” kærlighed og derfor ikke mere kan mærke, hvad der f.eks. gør én glad eller vred, hvornår noget er for meget eller for lidt.

Det kræver træning af ens egen bevidsthed og opmærksomhed på sig selv og sine reaktioner, og dette vil jeg gerne hjælpe dig med.

Mia skriver…

Jeg opsøgte Henriette i januar 2016 som følge af en voldsom depression, der havde afdækket en barndom fuld af svigt og afsavn. Jeg kæmpede bravt med og mod lavt selvværd og manglende tillid til mig selv og min omverden. Jeg valgte hypnoterapi for at nå helt derned i min psyke, hvor samtaleterapien ikke rakte. Jeg er virkelig glad for at jeg fandt frem til Henriette.

Jeg følte mig allerede ved mit første besøg meget tryg i hendes hænder

Jeg følte mig hørt, forstået og accepteret, hvilket jeg ikke tidligere har oplevet så meget i mit liv. Jeg har opdaget, i mit arbejde med mig selv og mit opgør med fortiden, at det er altafgørende, at jeg føler, jeg har en allieret i min terapeut, og det har Henriette til fulde været for mig. De seks behandlinger jeg fik, har givet mig mere ro i sjælen, tro på mig selv og langt mere selvværd, end jeg kunne forestille mig.

Det føles som hele mit følelsesmæssige fundament, som før var enormt skrøbeligt og 100 % afhængigt af andres anerkendelse og blåstempling, er blevet stabiliseret og nu er afhængigt af mig og mig alene. Jeg har også fundet modet til at forfølge den karriere, som jeg har drømt om, og i det hele taget føle mig tryg og værdig nok til at være i verden.

Det kunne jeg ikke have gjort uden dig, Henriette. Jeg har allerede anbefalet dig til flere af mine venner, og vil blive ved med at anbefale dig til andre, som har brug for at justere det, de ikke selv kan nå. Jeg er heller ikke færdig med mit eget arbejde, og vil række ud, når jeg har brug for dine fantastiske evner igen. Tusind tak for al din hjælp! Jeg føler mig som ikke som et nyt menneske; jeg føler mig som det menneske, jeg blev født til at være; du har hjulpet mig med at grave mig selv frem.

Jeg er dig evigt taknemmelig <3