Sjælefuglen

DIGT – oversat af Johannes Møllehave

Digtet er smukt skrevet, en sød godnat historie til børnene eller blot til god læsning og indsigt som giver en dejlig følelse indeni.

God fornøjelse.

Dybt inde i kroppen bor sjælen. Ingen har ganske vist se den, men alle ved at den findes.

Og vi ved også hvordan den er inde i sjælen – lige midt i den – er der en fugl som står på ét ben. Det er den lille fugl i vores sjæl.

Den føler lige præcis det vi selv føler.

Når vi bli’r kede af det løber den lille fugl rundt og rundt og har det ondt. Men når nogle elsker os, hopper og danser den af glæde og springer op og ned og frem og tilbage.

Når nogle siger vores navn, lytter den rigtigt meget for at finde ud af hvordan stemmen lyder.

Når nogen er vred på os ruller den sig sammen til en kugle og bli’r stille og ked af det men når nogen krammer og kysser os, vokser den lille fugl som bor inderst inde, og så bli’r den større og større, indtil den næsten fylder os helt. Så glad bli’r den når nogen rigtigt kan lide os. Ja, for dybt inde i os bor sjælen.

Ingen har set den, det er sandt. Men alle ved at den findes, og det er også sandt. Alle der fødes har en sjæl. Den skinner og stråler fra det øjeblik vi fødes, og den forlader os aldrig – ikke en eneste gang – så længe vi lever. Den er altid hos os som den luft vi indånder lige fra vi fødes til vi dør.

Vil du gerne vide helt nøjagtigt hvordan den lille fugl er ? Det er meget ligetil; den er fuld med skuffer. Men de kan ikke bare lige åbnes uden videre, for de er nemlig låst med en ganske særlig nøgle. Og kun den lille fugl i vores sjæl kan åbne dem. Men hvordan? Jo, ser du det er ganske nemt.

Fuglen gør det med sit andet ben. Den lille sjælefugl står på sit ene ben, men med det andet (som den har gemt under vingen når den hviler sig) drejer den nøglen til den skuffe den vil åbne, trækker i skuffens håndtag, og lukker alt det som er i skuffen ud.

Fordi der er en skuffe til alt hvad vi føler, har den lille sjælefugl mange, mange skuffer:

en skuffe til glæde og sympati

en skuffe til sorg

en skuffe til energi

en skuffe til praktisk og teori

en skuffe til alt den ikke kan li.

og en skuffe med masser af skuffelser i!

en skuffe til mod og frodighed

en skuffe til utålmodighed

en skuffe til had en skuffe til nag og nid, som ikke bør åbnes til hver en tid

en skuffe til alt det bedste den ved en skuffe til kærlighed

en skuffe til de allerinderste hemmeligheder, men den åbnes ikke så tit.

Men der er også mange andre skuffer.

Der er alle de skuffer, man kan drømme om sommertider kan man få fuglen til at finde nøglen lige til den skuffe man helst vil åbne men andre gange kan den selv finde på at vælge.

Når man fx har lyst til at være stille og beder den om at åbne stilleskuffen kan den godt finde på at åbne snakkeskuffen i stedet for og så snakker den bare uden at egentlig vil det.

Eller når man vil prøve at lyde tålmodigt, men den lille fugl har åbent for skuffen med utålmodighed og så blir man skrup-utålmodig.

Det kan ske at man blir jaloux uden at ville det, eller at man bare går i vejen selvom man ønsker at hjælpe. Den lille fugl gør ikke altid som man vil have det og så går der koks i det hele.

Alle mennesker er forskellige fordi de har forskellige små fugle i sjælen inderst inde. Når sjælefuglen åbner lykkens skuffe strømmer lykken ud i hele kroppen som jeg ved ikke hvad, og man blir så glad! men hvis den åbner skuffen med vrede blir man så vred og går helt i amok indtil fuglen lukker skuffen og synes nu er det nok!

Hvis fuglen har det skidt vil den åbne de skuffer, der får en at føle sig skidt tilpas, og hvis den har det godt, vil den åbne de skuffer, som får en at føle sig godt tilpas. Det er altså vigtigt at lytte til den lille fugl i sjælen. For sommetider kalder den på os, uden at vi hører det. Og det er virkelig ærgerligt for den vil gerne fortælle os noget om os selv.

Den vil fortælle de følelser som er låst inde i skuffen. Nogle af os hører den hele tiden, men andre næsten aldrig og nogle hører den kun en gang i livet derfor er det absolut bedst, måske sent om aftenen, når alt er stille, at lytte til den lille fugl dybt inde i vores sjæl.

Vi har alle mennesker på denne jord, mange facetter som vi benytter os af i dagligdagen, vi har også mange følelser som styrer os, dette har en Grønlandsk digter ved navn Michal Snunit skrevet et digt om, som jeg gerne vil dele med Jer.