Hypnose terapi mod OCD
OCD er en lidelse hvor skyld og skam afholder folk fra at få hjælp. Omverdens syn eller deres egen tro på hvad omverden måtte tænke, afholder dem i at tage kampen mod sygdommen. Ofte er ensomhed og en følelse af at være isoleret en del af hverdagen for disse personer som lider af OCD.
For at komme OCD til livs, er terapi former som visualisering, målrettethed og meditation, mindfullness og eksponering, samt rettelse af antagelser, de essentielle metoder til at slippe OCD´en.
Dette er noget vi som HP Psykoterapeuter har de rette forudsætninger for at kunne hjælpe vores klienter med. Når vi på denne måde også arbejder holistisk med det hele menneske.
Temaet for OCD er grundlæggende og eksistentielt og handler om frygt og angst. Det handler om den fysiske, den mentale og den sociale død. Begrebet fysisk død omhandler at man selv bliver syg eller ens nærmeste.
Den sociale død omhandler frygten for at blive udstødt fra fællesskabet og lagt for had, fordi man har været skyld i en ulykke (bange for at køre bil f.eks.), eller er homoseksuel. Den mentale død omhandler frygten for at blive sindssyg eller ikke kunne kontrollerer sin personlighed.
Er mine tanker virkelige
Tankerne har intet med virkeligheden at gøre. Dine tanker handler på en impuls, en neurologisk dannelse i hjernen, som via en synaps og en gnist, har skabt en bane.
Når denne bane tænkes mange gange, bliver tanken pludselig automatisk, kort fortalt. Det kan der ændres på. Jeg har hjulpet mange med OCD og hjulpet dem til at mærke, deres tanker som værende opspind og usande.
Når du går med tankerne i stedet for imod dem, opløses tankerne og fornuften får sin taletid.
Husk på, hvad der er fantasi er ikke virkeligt. Det der er virkeligt er, hvad der foregår lige nu og her, i Nu´et .
Børn og OCD
Der er også en del børn der lider af OCD som fortsætter op i voksenlivet. Med den rette behandling og forståelse for lidelsen kan mange børn og unge forskånes i et liv med konstant ubehag og uvirkelige tanker og ledes tilbage på rette spor.
Det er meget normalt at børn kan have OCD lignende tendenser, som magisk tænkning f.eks. men ofte vokser de sig fra det.
“Der er ikke noget der er så slemt og farligt i livet som frygt.”
– Citat Jawaharlal Nehru.
Hvordan foregår min terapi
I min terapi, er det mit mål, at hjælpe dig med at sætte tankerne på pause. Alle de tanker som bliver analyseret. Hvad gør tanken ved dig, hvad føler du, hvor mange gange har du haft tanken?
Det kan vise sig her, at tankerne er dukket op mere end 1000 gange. Noget der føles urimeligt og meget energi krævende, at have disse tanker ruminerende i hovedet 24/7. Ved at ændre på vores overbevisninger, vil intensiteten i angstfølelsen aftage, og tankerne bliver mindre.
Ved udøvelse af problemet, ved gentagne gange at udholde ubehaget, vil det for hver gang blive mindre og mindre. Uden ubehag ingen bedring, og når dette ubehag har været udlevet måske 20 gange, vil personen opleve at følelsen er habitueret. Ligesom hvis man går ud i det kolde vand, i starten føles vandet koldt, men efter en periode har nervesystemet vænnet sig til det kolde vand.
Når man ikke går tilbage til tvangsadfærden, og lærer at accepterer angsten, og den indre uro, bliver ubehaget mere tilladende og flader ud. Det betyder kort sagt, at det ubehag du føler i dag, vil være styrken du kan bruge i morgen.