Årsagen til ensomhed

Når vi søger årsagen til ensomhed, kan denne ensomheds følelse, skyldes mange forskellige ting. Én af årsagerne til ensomhed, kan handle om at savne en dyb og indre kontakt til en ligesindet.

En kontakt til et menneske, som forstår eller deler ens tanker, følelser og interesser. Ensomhed kan også skyldes en manglende mulighed for at være sammen med ens nærmeste – f.eks. grundet en skilsmisse, en flytning, eller hvis nogen er gået bort. Sygdom som isolerer mennesker er også en faktor til ensomheden.

Fordi, det kan være svært, at finde ligesindede i sygdommen, som forstår og kan relaterer sig til,  hvad den indebærer af begrænsninger.

Ensomhed kan også handle om hvordan man vurderer sig selv. Altså,  hvis der er sider af sig selv,  som man undertrykker eller ikke vil stå ved, fordi man er usikker på, om disse sider af en selv er “ok” om de nu også “afspejler det andre gerne vil have”.

Måske er man bange for andre menneskers reaktioner, og om de vil tage godt imod én, hvis man vælger at stå ved sig selv. Det betyder, at ensomhedsfølelsen kan tage til i styrke hvis man er udfordret på sit  selvværd.

Frygten for manglende accept

De fleste af os deler nemlig en indre frygt for at falde ved siden af. Frygten for ikke at blive accepteret, kan paradoksalt nok betyde, at vi begynder at isolerere os endnu mere, fra andre mennesker. Ensomhed kan blive selvforstærkende, hvis frygten for at blive afvist eller ikke-forstået kommer til at styre os.

Denne frygt kan få enhver til, at sænke sine forventninger til andre mennesker. Man begynder måske at tolke andres adfærd som et tegn eller bevis for, at de andre ikke forstår eller ønsker kontakten.

Det betyder, at når vi oplever, at andre ikke vil os, er det letteste modsvar, ikke at ville dem, så kan det også være ligemeget. De er heller ikke så sjove, søde eller interessante alligevel.

En anden reaktion på ensomheden kan være, at vi begynder at tænke lidt for meget over, hvad vi skal gøre, eller hvordan vi skal være, for at andre gider os, og vil os, frem for i stedet at spørge os selv: “Hvad er det jeg gerne vil?” –  ” Hvem er det, jeg godt kunne tænke mig at tale med?” – “Hvad ville være det bedste for mig?”.

Vi lever i en digital tid

Vi lever i en digital tid, hvor meget af dette nærvær og samhørighed bliver udfordret. Mange unge mennesker bliver sat under et dagligt stort pres.

De sociale medier som facebook, instagram mfl. dikterer om du er god nok, om dit billede du har postet er godt nok. Beviset er nemlig hvor mange likes du lige har fået. Dette bliver et “bevis” for, ens likability og interesse overfor andre mennesker.

Er man ikke interessant nok, er ens post ikke interessant nok, kommer der ingen likes, eller ikke nok likes. Her kan vi så udfordrer ordet NOK.! Men det som den digitale sociale adfærd betyder for ensomheden er, at den kan være med til at bekræfte ens ensomhed endnu mere, for der er næsten kun mulighed for at tolke på andres manglende likes.

Vi mennesker er flok dyr, og det er vigtigt, at vi derfor også engang imellem, husker at pleje nærværet med andre og den samhørighed vi har med enkelte personer. At være proaktiv, og selv opsøge samværet med andre. Det kan naturligvis, være utrolig sårbart at have behov for andre. Men det er altså et vilkår for os alle, og derfor skal passe på vores relationer.

Ensomhed er en tabubelagt følelse

Det, at sige at man er ensom, kan være en smule tabubelagt, og taber agtigt i manges øjne. Altså i de øjne som ser, og som føler ensomheden. Det er ærgerligt og bestemt unødvendigt.

For ensomhed er en naturlig og vigtig følelse, der indbyder til handling. Ensomheds følelsen fortæller os, at vi skal gøre noget, handle på noget. Tabuet kan derfor gøre det svært at handle.

• En forudsætning for at gøre noget ved ensomhed, er, at du anerkender, at den er der.
• En anden forudsætning er, at du tør tro på, at der ikke er noget forkert ved dig, fordi du føler dig ensom.
• De allerfleste mennesker har mødt ensomheden på et tidspunkt i deres liv. Du ved det bare ikke. For ensomhed er noget, som kun få taler højt om.

VEJEN UD AF ENSOMHED

Vejen ud af ensomhed kan være forskellig. Den kan mulig eller umulig – kort eller lang. Men der ér veje og metoder til at overkomme ensomheden.

Det kræver, at samfundet begynder at ændre mindsettet på ordet ensomhed. Det at være ensom, er på ingen måde forkert, og sålænge denne følelse opfattes som taber agtigt og forkert, vil personen som er ensom føle sig forkert.

Vejen ud af ensomhed, kan også være, at man begynder at lede efter en balance i sit liv. Det betyder, at man opsøger nye oplevelser, nye relationer, skaber ny viden, eller hvad der end måtte have interesse for den enkelte. Det vigtige her er blot, at man bliver proaktiv, og træder ud af offerrollen, og ind i ejer rollen. Her i ejerrollen, ligger der muligheder for forandringer og fornyelser.

Ensomhedsfølelsen forsvinder aldrig, for det er én af vores grundfølelser, som bare fortæller os, når noget er off, når vi skal handle og gøre noget andet.