Kan du huske noget fra din barndom.

Husker du stemningen fra din barndom. Hvordan var det at være hos bedsteforældrene. Hvordan var det at være der hjemme. Hvis du kan huske noget, så er det måske i små brudstykker.

De fleste mennesker, de husker overraskende få ting fra deres barndom. Det kan være vi husker et billede fra dengang vi var små, eller husker en oplevelse. Personligt, så husker jeg dengang, jeg mistede min røde sut på en kææææmpe parkingsplads i Tyskland, og min mor ikke ville gå tilbage efter den.  Jeg husker både i billeder, at min røde dejlige sut lå liiige der henne, for langt til at jeg selv måtte gå der hen, og hvordan min mor hev afsted med mig i armen, fordi vi ikke havde tid til at samle den op. Det er en oplevelse og en stemning jeg tager med med mig resten af mit liv. Om vi havde tid, eller hvad det handlede om, det ved jeg ikke, men min fortolkning af situationen, og stemingen den efterlod i min hukommelse var, der var ikke tid, det var ligegyldigt.

Der er til gengæld også perioder i mit liv, fra da jeg var helt lille som er helt blokeret og fjernet fra min hukommelse.

Det sker dog, at vi nogle gange, bare i små glimt og brudstykker, kan huske et hus, en stue, et sted, men ikke så meget andet.

Det vi dog ofte husker som børn, det er stemningen som vi har været omgivet af. Jeg husker hvordan det var at komme på besøg hos min farmor, hvordan mine somre hos min moster var. Hvilken energi jeg var omsluttet i. Det var en tryg og nærværende energi, som jeg elskede og som gav mig følelsen af værdi.

Hvis du lige nu, (altså når du har læst teksten her) –  lukker dine øjne, trækker vejret dybt, og synker ned i stolen hvor du befinder dig. Så lader du dine tanker glide tilbage til dit barndomshjem, eller det hjem du kaldte dit barndomshjem, da du var under 10 år gammel.

Forestil dig, at du træder ind ad døren, og kigger dig omkring.

Hvordan var stemningen i dit hjem. ?

Var det trygt.

Var det varmt.

Var det hyggeligt.

Var det spændende.

Var det utrygt.

Var det ensomt, og ingen havde tid til at lytte til dig.

Var det fyldt med spændinger og sitren, en stressende tid.

Var stemningen uforudsigelig, du vidste aldrig helt hvad du kom hjem til?

Var det sådan, at du skulle vægte dine ord, passe på med hvad du sagde og gjorde.

Var det sådan, at du havde dine antenner ude, fordi erfaringen havde vist sig, at du ikke kunne stole på de voksne der skulle passe på dig.

Måske så husker du en duft fra dette hjem.

Uanset, hvilken stemning du husker, og som du kortvarigt lige har været i kontakt med nu, er det noget, vi bringer med os videre i vores liv fremadrettet. For altid.

De stemninger vi bringer videre i livet, er energier fra vores barndom, som ligger så dybt i vores nervebaner og hukommelse. En stemning, som har været medvirkende til at definere hvem du er som menneske i dag.

Jeg tænker, at mange skæbner kunne være anderledes, hvis vores forældre, havde lært at være bevidst bevidste omkring, hvilken stemning de har været med til at skabe for deres børn.

Det sker, at forældre har så travlt i hverdagen, at de helt glemmer hvad der egentligt er vigtigt i deres liv.

Er der rent nok i huset – ligner det et slikket bolche nu?

Skal pasta kødsovs laves fra bunden – eller er det ikke også ok at købe et glas Dolmio pasta sovs. ?

Kan sengetøjet godt vente et par dage med at blive skiftet – eller SKAL det lige være præcis i dag.?

Roder det det i huset, kan oprydning vente til weekenden, eller dagen efter.?

Behøves børnefødselsdagen, indeholde 3 slags kager og specielle slikposer – skattejagt og underfundige lege.?

Kan vasketøjet godt hobe sig op, og vente.?

Vores børn, de er nok ligeglade med sengetøjet, om trøjen er nusset, om der er 3 slags lagkager.

Det de husker er stemningen, om det var en rar fødselsdag, om mor og far var glade da de kom og hentede fra børnehave eller kom hjem fra arbejde. Om der var nærvær og grin. Om det var trygt at komme hjem.

Med det sagt, så ved jeg godt, at man ikke kan gå og være glad hele tiden. Det lærer børnene heller ikke noget af. Selvfølgelig, bliver vi alle sammen ramt af livet og livets hverdage. Selvfølgelig vil der opstå konflikter, familien imellem – det er kun naturligt.

Det vi viser vores børn når der opstår konflikter, eller uenigheder, er hvordan vi lærer at sætte vores grænser. At kunne tale om sine problemer og mødes i forståelse.

Hvis jeg bare havde en bog, der punkt for punkt fortalte mig hvordan jeg skulle agere som forældre, så havde tingene været så meget lettere. Men livet handler jo ikke om at det skal være let, livet handler om, at vi udvikler os og lærer af vores fejltrin.

Vi bliver alle sammen en smule klogere for hver dag der går, for hvert fejltrin vi begår.

Jeg klumrer stadig i det, men jeg bliver klogere for hver dag. Vi skal heller ikke vide alting. Vi skal også begå fejl, og lære af vores fejl.