Der er altid et lys i mørket og intet er for evigt.
At finde lyset i mørket kan være en udfordrende rejse, især hvis man føler, at man kæmper alene.
Fordi, føler du, at du kæmper alene, dukker ensomheden op. Vreden kommer gerne med på en kigger, og det hele kan føles håbløst og ligemeget.
Men selv i mørket kan der være lys og muligheder.
Nogle gange har vi blot brug for at skifte vores fokus og retning i livet, så skifter perspektivet.
Hvorfor kan det være så svært?
Fordi vi ofte står i vejen for os selv, hvis livet pludselig ikke går som vi havde planlagt det eller ønsket det.
Eller hvis de løsninger der findes, ikke er optimale.
Eller de løsninger der faktisk findes, virker uoverskuelige og overvældende, så opstår utilfredsheden, sorgen og håbløsheden.
Lyset i mørket versus vrede og magtesløshed
Når vi tror på, at der intet lys findes, opstår vreden og magtesløsheden.
Vi kender alle til ensomhed eller vrede. Og vi kender også alle til følelsen af, at blive overvældet.
Det påvirker din livsglæde og dit selvværd. Vi bliver kede af det, og har lyst til at give op. Det kan føles tomt.
Hvad er kuren så?
Det handler om at have tillid. En svær kamel at sluge (tillid).
Især når frygten tager over.
Men tillid til, at du er herrer over dit liv. At der altid er en løsning eller en vej.
Livet som menneske indeholder glæde OG smerte. Det er u-undgåeligt. Vi skal lære både fra glæden men også fra sorgen og alt det, der smerter os.
Så vi begynder at overtænke. Tænke os ud af det hele. Tænke os ud af hvordan.
En tendens som mange mennesker kommer til, når vi er nede i hullet.
Men overtænkning får os ikke op, tværtimod.
Handling derimod, får os op.
En lille handling for at komme op af hullet kunne være, at starte med at se på det der fungerer i dit liv. Og finde en taknemlighed for det.
Det absolutte altid, er nemlig en illusion.
Den kan grad bøjes, og med bevidstheden på det, vil det sætte dig fri.