Fra selvkritik til selvværd.
Du er alt for selvkritisk !
Den sætning fik jeg efter en platforms demonstration.
Og ja, jeg er desværre alt for selvkritisk til tider. Denne sætning fik mig til at granske i HVORFOR jeg bliver selvkritisk.
Fordi, selvkritik fjerner min glæde og gør mig usikker. Og det ønsker ingen jo at føle, eller gøre overfor sig selv.
Når du forstår din selvkritik opbygger du dit selvværd.
Jeg har haft følelsen før og undret mig, hvor stammer det dog fra, denne selvsabotage. ?
Det ligger i nogle gamle overbevisninger der stammer helt tilbage til før jeg fik et sprog. Altså som baby.
En selvkritisk tanke for mig betyder, at det jeg faktisk gør godt, ikke FØLES godt.
Og det må man sige, er virkelig selvudslettende. !
Når vi bliver født og kommer til verden, har vi et ego der siger “Jeg er verdens navle” – “Alt handler om mig og mine behov” – “Hør mig, trøst mig, hold om mig, skift min ble, giv mig mad” – ja du ved, en babys behov kommer somregel altid først.
Vi er jo, og undskyld termen, men vi er som menneske race temmelig selvoptagede fordi vi tror at det hele drejer sig om os.
Vores ego er kæmpe stort
Og det er parakdokset.
Der er en grund til at vores ego er stort, ellers ville du f.eks ikke sidde på den anden side af denne skærm og læse dette opslag. Derfor er følelsen fra selvkritik til selvværd, essentielt at forstå, så vi kan lære at vende kærlighed og medfølelse imod os selv.
Fordi, i relation til, at være verdens navle, tolker vi i vores ubevidste sind, på alt det, der sker omkring os – som bliver i relation til os selv.
F.eks. Hvad sker der, når babys behov gentagne gange ikke bliver indfriet? Hvis baby ligger og græder og ikke bliver trøstet af mor eller far?
Den indre baby i dig, vil som tiden går, vokse ind i en overbevisning om, at det er dig, der er noget galt med.
Det helt grundlæggende behov man har som baby bliver ikke hjulpet eller imødekommet.
Og, da vi som natur er egocentriske væsner som babyer, så kan den indre tolkning overføres til – der er noget galt med mig. Jeg er ikke vigtig, jeg er ikke noget værd, siden jeg ikke bliver hjulpet.
Det betyder fremover når din indre baby bliver ældre, at en indre overbevisning om ikke at være god nok, eller at have værdi, kommer til udtryk i selvkritik. 
Min egen selvkritik kommer til udtryk, når jeg bliver vurderet af andre, eller føler, at jeg bliver vurderet af andre. Hvis jeg føler, at jeg ikke er nok. Det sker, når jeg ikke er i balance med mig selv og ikke har hele mig med.
I situationer som disse, bliver der trykket på nogle overbevisninger, som jo slet ikke er sande. Overbevisningerne er bare tudsegamle 54 år.
54 år.Det forstår jeg nu.
Hvordan ændrer man så på følelsen af selvkritik ?
Det du er bevidst om – det kan du gøre noget ved, det du ikke er bevidst om – gør noget ved dig.
Det er en proces.Det er en erkendelse af, at du har en overbevisning du troligt holder fast i.Det er et indre arbejde, hvor du bl.a. får hjælp fra andre til at slippe overbevisningen.Det er at stille sig selv spørgsmålet- er det virkelig sandt.! Det er at gå med overbevisningen – jeg gjorde det så godt jeg kunne i denne situation. Det er at tage hånd om din indre baby, og give hende/ham kærligt opmærksomhed. Det er, at sige det højt, når du står i det. På den måde rettes fokus på noget andet.Det er et ønske om at give slip og komme videre. Det er, at forstå at du ER mere end hvad du gør. Det er, at give dig selv lov til, at være ærlig og bare være dig.Der findes jo kun 1 af dig, i hele verden som gør tingene på din helt særlige måde.
som gør tingene på din helt særlige måde.
