Tror du på skæbnen?

Jeg tror på, at visse dele af vores liv, er forudbestemt. De mennesker vi møder på vores vej, er ikke tilfældige.

De kommer enten med kærlighed eller en læring, som vi skal mestre i dette liv.

Da jeg var barn, havde jeg en drøm. En drøm om at hypnotisere mennesker. Jeg kunne sidde med mine dukker, og lege at de kom langt langt væk, og ind i en anden bevidstheds tilstand, hvor jeg kunne hjælpe dem med at ændre på fastlåste tanker.

Jeg kalder disse drømme “livets vejviser”.

Vi har alle en vejviser der dukker op, ofte i barndommen.

Måske har du haft en drøm, en tanke om at gøre noget, men aldrig fulgt det til dørs. Måske har du været styret af frygt og derfor ikke fulgt livets vejviser.

Gennem historien har folk været fascineret af begreber om skæbne og meningen med livet.

Denne søgen efter meningen med livet, får os ofte, til at reflektere over den skæbnen.

Vi mennesker, vi lever efter dyder. Eller ihvertfalt i forsøget på det. Vi søger efter vores skæbne, ved at gøre det som vi brænder for.

Meget ofte, og for mange mennesker, er det vigtigt, at vi har success på arbejdet. Det er vigtigt, at vi opnår andres anerkendelse for det vi har og det vi gør.

Problemet med at være afhængig af andres validering, er blot, at vi ofte kommer til at glemme hvad vi egentligt er her for. Og det kan forstyrre vores skæbne.

Tror du på skæbnen og tror du på, at du kan ændre den?

At være dygtig til at være det menneske vi ønsker at være.

Vores skæbne, bliver forstyrret, når vi konstant er ude af os selv. Med det mener jeg, når vi i dagligdagen ikke følger vores ideer fordi de ikke valideres korrekt af andre mennesker.

Forestil dig, at du elsker at lave mad, og har ønsket om at være kok. Du laver en dejlig middag, lægger den op på facebook, og kommentarerne der dukker op, er negative. Det kan få mange til at opgive drømmen om at blive kok.

Din skæbne, kan hermed forandres, blot for du følger andres meninger om dig og det du har lavet.

Vi mennesker, har brug for hinanden og vi har også brug for hinandens validering af hinanden. Vi skal bare ikke lade det styre vores liv hele tiden. Der bliver vi stækket som mennesker.