På rejse med sjælen

Flere og flere mennesker interesserer sig for det åndelige, og søger en mening med livet. Måske søger de efter en mening med livet af forskellige årsager, det kan være at man har været igennem en sorg, et traume eller mistet nogen man holder af. Når vi søger meningen med livet, er det ofte, fordi vi føler, at vi er blevet opslugt af det dårlige, der er sket os i livet, og som vi hænger fast i og ikke kan slippe fri af.

Når vi tager på en sjælerejse til tidligere liv, kan vi finde nye meninger med livet, det åbner op for muligheden for,  at finde det vi alle søger, nemlig at være glade og rolige indeni, nogen kalder det for lykke. En sjælerejse kan hjælpe dig med at give dig en større indsigt og forståelse for din mening med livet, du kan opleve en indre healen og en indre fred og ro når du mærker denne mening, både med dit tidligere liv og meningen med livet i dit nuværende liv.

Du kan opleve, at du får et mere klart billede af hvilken vej du skal gå, eller hvad der skal til, for at du kan gå den vej du inderst inde ønsker dig, men ikke tør gå. Jeg oplevede selv, på en sjælerejse til tidligere liv, at jeg foran mig i mit tidligere liv, havde to veje jeg kunne gå ad. Den ene vej, var forbundet med gamle ærgelser, gamle negative bindinger som fastholdt mig i en uhensigtsmæssig opfattelse af mig selv mv.

Den anden vej, var usikker og jeg vidste ikke hvor den endte eller hvad den bød på, men jeg mærkede, at det var her friheden lå. Jeg har ofte tænkt tilbage på denne landevej som delte sig i to, og tænkt på,  hvor meget det har betydet for mig, at vælge den usikre vej, som har givet mig så meget godt og nyt i mit liv.

Regressions terapi og sjælerejse livetsperspektiv.dk

Tal før du tænker

Når jeg stiller dig et spørgsmål, så sig det allerførste der falder dig ind, jo mindre du tænker og analyserer på spørgsmålet, jo lettere bliver det for dig. Det første svar der falder dig ind, inden for få sekunder er som oftest det rigtige svar.

Det vil være så ærgerligt at ligge og analyserer mens du er i regressionen, det kan du bruge tiden på efter oplevelsen. Hvis du kan mindske dine forbehold og holde dig åben, des mere vil du komme til at opleve og se på under rejsen.

Tanker og overvejelser til Sjælerejsen

Ønsker du en sjælerejse er det vigtigt at give dig selv ro til denne oplevelse: Det er derfor hjælpsomt, hvis du ikke er for stresset og har god tid inden du kommer til mig, kom gerne udhvilet og uden vigtige aftaler både før og efter denne dag.

Derfor er det en god idé at afsætte hele dagen, hvis du har mulighed for det, så giv dig selv en dag fri fra arbejdet. Du skal afsætte mellem 2,0-2,5 time.

Vi vil, inden vi starter, tage en snak om hvad du ønsker at se på, dykke ned og forandre og arbejde med på sjælerejsen, så det er en god idé at overveje hvilke tanker du gerne vil drøfte med mig inden du kommer.

Tilstand

Når du er i en afslappende tilstand kaldet trance, vil du være i en tilstand af dyb hvile. Det er en afslappet og behagelig tilstand som kan sammenlignes med når du mediterer eller bare slapper af og kigger ud af vinduet.

Du vil kunne huske alt hvad du oplever, og du har samtidig stadig mulighed for at stoppe eller blive flyttet væk fra oplevelsen med det samme.

Du skal ikke nødvendigvis blive i en ubehagelig oplevelse for at have forstået budskabet, men vi vil altid arbejde terapeutisk på det ubehagelige der evt. måtte komme, både ved hjælp af ressource hentning, tilgivelse mfl. 

Forbehold

Lider du f.eks. af skizofreni eller har du fået diagnosticeret borderline / maniodepressiv– kan du ikke føres tilbage på en rejse hos mig.

Er Sjælerejse farligt

Hvis du har dine betænkninger ved at komme på en sjælerejse, og om det er farligt, så blot tag det roligt. Det er helt sikkert og ufarligt at komme på sjælerejse. Nogle oplever et tidligere liv som værende overvældende men på den gode måde.  Har man et traume, en kosmisk aftale, eller karma du gerne vi have belyst, kan en rejse til et tidligere liv hjælpe dig i få de oplysninger du søger.

Skulle du opleve noget som ikke føles rart, vil du omgående have muligheden for at blive flyttet væk øjeblikkeligt til et “trygt” sted, som vi aftaler inden du kommer på sjælerejsen.

Ved nervøsitet

Måske er du meget spændt på hvad der skal ske, måske har dine venner og familie forventninger til dig, måske har du selv store forventninger til hvad der skal ske. Mit råd til dig vil være, kom uden forventninger til hvad der skal ske, og kom med et åbent sind, dette giver de bedste betingelser for din rejse.

Har du tidligere prøvet en sjælerejse, men ikke følt at du “så” noget, så kan det være, at du ikke er blevet guidet korrekt ud i den rette tilstand og trance dybde. Vi er alle forskellige og nogle mennesker både ser, føler og hører oplevelser, mens andre kun føler og ikke ser så meget undervejs. Der er ikke noget rigtigt eller forkert i dette, da nogle personer er mere visuelle andre mere kinæstetiske eller auditive og nogle personer er hele pakken. Det kan også handle om en træningssag at udvikle sin visuelle side, da det er med det åndelige syn og ikke det fysiske syn som vi “ser” vores erindringer i tidligere liv.

For nogle vil det ikke være muligt at komme på rejse første gang de rejser, jeg kan dog trøste med at sige, det vil være lettere anden gang. Det kan for nogle personer være hjælpsomt, at øve meditation og afslapnings øvelser inden du kommer til mig.

Aldersgrænsen er 18 år, da visse oplevelser kræver en vis modenhed således at oplevelsen, bearbejdes på en god og hensigtsmæssig måde.