Hvad sker der når vi tolker.

Ofte sker der det, at vi tolker til vores egen fordel. Vi tolker ud fra vores eget verdensbillede. Vores menneskelige hjerne er således indrettet at vi tolker så det passer ind, så vi får ret, derved bekræfter vi også os selv i visse ting.

Når vi tolker, kan det f.eks lyde sådan her: “hun ringede ikke tilbage, så er hun garanteret ikke interesseret i mig”, “jeg blev ikke inviteret med, det er helt sikkert fordi de ikke kan lide mig”, “de andre kan bedre lide Rikke fremfor mig”, “jeg blev rød i hovedet, de andre syntes sikkert jeg er mærkelig”, “naboen så sur ud, det er sikkert fordi jeg larmede i sidste uge”. Dette kan være nogle af de lignende tanker du måske kender til at have engang imellem. Så er du ikke alene.

Som sagt så ligger det til den menneskelige adfærd, det er i vores natur, at tolke til egen fordel. Desværre sker der bare det, når vi tolker at vi kalder på usikkerhed, angst, dårligt selvværd, stress, ked af det hed og meget mere, når vi på denne måde sætter os selv forrest.

Så hvad sker der når vi tolker?

Vi dømmer samtidig de andre som vi tolker på. Det gør vi ved at tænke det værste om dem. Derved definerer vi hvem vi selv er, et dårligt menneske. Det betyder, at når vi dømmer andre, så dømmer vi os selv.
Vi tager en masse ansvar på vores skuldre som faktisk slet ikke er vores. Vi stiller os forrest i køen af negative tanker og følelser.

Istedetfor at tolke kan vi istedet spørge direkte.
For vi ved ikke med 100% sikkerhed, om naboen var sur fordi jeg larmede, måske var han slet ikke sur, måske var han ked af det, eller træt, eller måske var han sur, men på en anden.

Måske ringede hun ikke, fordi hendes tlf var gået i stykker, måske var hun blevet syg, måske var hun travlt optaget med noget andet. Hvis vi ikke kender svaret 100% så ved vi faktisk slet ikke noget om noget. Vi tolker bare.

Det kræver selvfølgelig en god portion mod at spørge naboen, om han var sur på dig, eller spørge hende hvorfor hun ikke ringede osv. Men det er den eneste måde hvorpå vi kender det præcise svar, og det sætter os selv fri af vores egen dårlige energi.

Vi tolker i bund og grund, fordi vi vil have ret. I stedet for at have ret, så kald på fred, på nærvær og på kærlighed. Når vi tolker, skaber vi distance til andre mennesker, vi skaber modstand og bliver tilbøjelig til at isolerer os.

Hvad tolker du på billedet herover, når du ser det første gang?  Er det solopgang eller solnedgang?. Hvad du ser, er dit sande verdensbillede, hvad jeg ser er mit sande verdensbillede, og det er sådan vi tolker 😊

Citat: Vi ser ikke tingene, som de er, vi ser dem, som vi er – Anaïs Nin