Frihed, et ord med mange betydninger, definitioner, facetter og tolkninger. Nelson Mandela er citeret for at sige følgende da han forlod porten til fængslet og ud i friheden, “As I left out the gate that would lead me to my freedom I knew if I didn´t leave my bitterness and hatred behind, I would still be in prison”.
Har vi vores frie vilje til at lægge had og bitterhed bag os?
Victor Frankl, var af den opfattelse at vores frie vilje som menneske kan ingen tage fra os, ingen regimer, tyranni eller magt kan bortrøve dette. Han var jøde, og uanset hvor mange stokkeslag tyskerne lagde på ham, så bibeholdt han stadig hans frie vilje. Det er frihed i ånden.
Vi har friheden og vores frie vilje til at tænke de tanker vi ønsker, uanset hvad der sker omkring os.
Hvad så med personer med OCD? Obessive compulsive disorder / tvangstanker og tvangs adfærd, har disse personer også deres frie vilje..ja naturligvis..det er handling og struktur der definerer virkeligheden, det er handlingen der kan få os ud af vores tanker, det er en ydre frihed. Men ved en frihed kommer der også ansvar, om man er klar til at påtage sig dette, er en helt anden snak.
Der kan altså være en indre form for frihed, og en ydre form for frihed.
Hvad er frihed så for en størrelse?
Hvad betyder frihed for dig
For de fleste af os i den vestlige verden tolkes frihed som evnen til benytte demokrati, at bo hvor vi har lyst, mfl. flygtninge rejser hertil for at få deres frihed. Er det et fængsel de flygter fra? Er det dårlig økonomi? Er det deres mangel på indflydelse? Eller er det retten til at tale åbent om de personlige politiske meninger og holdninger? Måske flygter de for livet? Eller kan det tænkes at frihed slet ikke handler så meget om valg og mulighed?
Frihed betyder noget forskelligt i de forskellige kulture verden over..det handler også om vores værdier, og hvilken betydning vores værdier tillægges i vores liv og hverdag. Hvis vi kigger mod øst, var Ruslands indbyggere begrænset på deres frihed til at forlade landet uden tilladelse, der blev sat en begrænsning, en form for friheds berøvelse. En ydre frihed her var begrænset, men de havde stadig en indre frihed som ingen kunne berøve dem for.
En anden værdi kunne også være ens arbejde. Har man et job som man brænder for, og måske endda er ens hobby i hverdagen som nogle mennesker har, tag f.eks. sportsudøvere, kan både en indre frihed og ydre frihed være gældende.
Personligt er friheden i mit arbejde en meget høj værdi for mig..som jeg er meget taknemlig for og som jeg sætter stor pris på, hver dag.
Det har ikke altid været sådan, det har taget mig mange år, at finde min hylde på arbejdsmarkedet og i livet, at lave det jeg er bedst til.
Min egen indre og ydre frihed har jeg søgt efter i mange år… Flagposten har vist sig nogle gange, men egen tro på mig selv, eller mangel deraf, begrænsede mig til at gribe flagposten og gå med den, handle på den og virkeliggøre den. Måske har det ikke været den letteste vej, set i bakspejlets klare lys, men det var den rigtige for mig i en lang periode.
I dag har jeg grebet flagposten og går nu på den sti i livet som jeg gerne vil være på, jeg elsker mit arbejde, jeg har fundet min plads og gør det som universet har sat mig til at gøre. Det er for mig en stor frihed.
Når vi oplever frihed gives der også plads til muligheder..f.eks så gives der et fri-kvarter i skolen, her er der i denne frie stund, mulighed for leg eller til at gøre det man har lyst til.
Frihed handler altså om mange ting. Det er også når vi oplever muligheder at kreativiteten skabes.
Så vi har altså frihed til valg og muligheder. Værdien i friheden varierer fra person til person, det kan være kultur bestemt, socialt bestemt, og individuelt bestemt.
Uanset så kan frihed betyde:
- Frihed til at gøre det vi har lyst til
- Frihed til at tænke det vi har lyst til
- Frihed til at bevæge sig derhen man har lyst til
- Frihed til at vælge
- Frihed økonomisk
- Frihed til at elske, tilgive, beslutte sig
- Frihed til …….muligheder
Frihed handler i bund og grund og i sidste ende om DIG… Du skal være øverst i dit liv, der finder du din sande frihed, der på toppen af pyramiden, der er du tro mod dig selv og derfra kan du handle og skabe dine muligheder og virkeligheder. Så, jeg tænker, vær taknemlig, hver dag, for det du har i livet, for dine børn familie, venner, bolig, arbejde, helbred mfl.
Når du er taknemlig og er bevidst om denne taknemlighed vil værdien og betydningen af DIN frihed vise sig mere klart og mere tydeligt for dig.