Overtænkning og tankemylder – få hjælp til at få ro i tankerne

Kører tankerne i ring?

Har du tendens til at overtænke alt for meget?

overtænker du

Fylder dine bekymringer for meget?

Går der næsten ikke en dag, hvor du ikke føler dig urolig?

✓ Du gennemgår samtaler igen og igen

✓ Du bekymrer dig om ting, før de sker

✓ Du har svært ved at slippe tankerne om aftenen

✓ Du tvivler ofte på dine egne beslutninger

Overtænkning kan være svær at kontrollere eller stoppe.

Men det er muligt at få mere ro i tankerne.

Jeg kan hjælpe dig, hvis tankerne og bekymringerne fylder for meget, så du kan få mere indre ro.

Jeg møder mange klienter, som overtænker alt for meget.

Men vidste du, at overtænkning ofte bliver et indarbejdet tankemønster? Og ligesom andre mønstre kan det ændres.

“Jeg har simpelthen fået så meget mere indre ro og det nyder jeg. Tusind tak for alt det du gør for mig, det er jeg taknemmelig for.”

— Jane

“Henriettes rolige og ærlige måde at være terapeut på gør, at man føler sig helt tryg i hendes praksis. Min største anbefaling.”

— Helle

Overtænker du alting og har svært ved at slippe tankerne?

Måske omtaler du dig selv som: “Det er jo bare sådan, jeg er. Jeg er sådan én, der bekymrer mig og overtænker alt for meget.”

Tankemylder og overtænkning kan hænge sammen med både angst og stress og påvirke dit overskud i hverdagen.

Men overtænkning behøver ikke være en del af dig, som du bare skal lære at leve med. Tankerne kan være blevet et mønster, som du næsten automatisk falder ind i – og mønstre kan ændres.

Det kan jeg hjælpe dig med.

Du er velkommen til at kontakte mig – også hvis du bare har brug for at mærke efter eller få en uforpligtende samtale.

Kender du det her?

Overtænkning og indre uro kan vise sig på mange forskellige måder.

Det kan også sætte sig i kroppen – for eksempel som ondt i maven, migræne eller spændinger.

Fælles for mange er, at tankerne dræner dig for energi og gør det svært at være helt til stede – både i dig selv og i dine relationer.

  • Du analyserer alt for meget
  • Du bekymrer dig om ting, der endnu ikke er sket
  • Du har svært ved at slappe af – selv når du “burde”
  • Du gentager samtaler inde i dit hoved
  • Du har uro i kroppen, selv om alt ser fint ud udefra
  • Du sover dårligt, fordi tankerne kører
  • Du tvivler på dine egne beslutninger
  • Du føler dig aldrig helt i ro

Overtænkning er ikke et tegn på svaghed. Ofte er det blevet et mønster, som forsøger at skabe kontrol eller tryghed – men som i stedet ender med at skabe mere uro.

De mange tanker kan føles som et indre fængsel

Måske oplever du, at tankerne kører i ring og næsten aldrig stopper.

De samme bekymringer vender tilbage igen og igen. De negative tanker vokser, og jo mere du forsøger at få kontrol over dem, desto mere kan de komme til at fylde.

Indimellem kan tankerne blive så voldsomme, at du næsten bliver bange for dine egne tanker.

Behandling af overtænkning og tankemylder

Du er måske havnet på denne side, fordi dine tanker løber af med dig. Du har måske forsøgt at tæmme dem i flere år, men alligevel kan det føles, som om de lever deres eget liv.

Bekymringer og overtænkning kan skabe både angst og indre uro. Tankerne befinder sig ofte ude i en usikker fremtid – i noget, der endnu ikke er sket, og som ingen af os kender udfaldet af.

Hjernen forsøger at finde svar og skabe mening. Men det er svært at finde en løsning på et problem, som endnu ikke er opstået – eller på en situation, hvor vi endnu ikke kender udfaldet.

Og netop det kan spænde ben for den indre ro: At du ikke ved, hvad der kommer til at ske, og ikke kan kontrollere udfaldet.

Ofte bliver tankemylder og bekymringer ved, fordi vi forsøger at få kontrol over noget, vi i virkeligheden ikke kan kontrollere. Tankerne leder efter den sikkerhed, som ingen tanke kan give os.

Måske kan du genkende tanker som:

  • Mister jeg nu det hele?
  • Får jeg det bedre?
  • Hvordan kommer det mon til at ende?
  • Kommer det nogensinde til at lykkes for mig?

Hvordan slipper jeg overtænkning?

Hvis jeg fik 1 kr. for hver gang, jeg har fået stillet det spørgsmål, så havde jeg været en vældig rig kvinde i dag.

Tanker – og måden vi forholder os til vores tanker på – kan være lidt af et mysterium.

Vi har mange tanker i løbet af en dag, og langt de fleste lægger vi slet ikke mærke til. De kommer og går, uden at vi tillægger dem nogen særlig betydning.

Men nogle tanker fanger vores opmærksomhed. Og når de gør det, begynder vi ofte at analysere dem og lede efter en forklaring på, hvorfor vi tænker, som vi gør.

Måske kan du genkende nogle af disse spørgsmål:

  • Hvorfor får jeg de negative tanker?
  • Hvorfor tænker jeg sådan?
  • Hvorfor kan jeg ikke bare lade være?
  • Hvorfor får jeg så uhyggelige tanker?

Nogle tanker kan også være forbundet med skam eller flovhed:

“Tænk, hvis andre vidste, hvad jeg tænkte.”

Og så kan man begynde at blive bange for selve tanken. Men en tanke er ikke det samme som en handling, et ønske eller en sandhed om, hvem du er.

Behandling af overtænkning og tankemylder med terapi og hypnose

Når du kommer hos mig, tager vi først og fremmest udgangspunkt i dig og det, du står i lige nu.

Alle mennesker er forskellige. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvad der ligger bag netop dine bekymringer, din overtænkning eller din indre uro.

Selvom vi mennesker er forskellige, er mange af vores tanker faktisk ikke så forskellige. Vi kan være bange for at fortælle om bestemte tanker, fordi vi tror, at andre ikke tænker sådan.

Men tanker, vi skammer os over eller bliver bange for, er ikke nødvendigvis så usædvanlige, som de kan føles.

Nogle mennesker er gode til at skjule deres tanker. Andre er mere åbne omkring dem. Men du behøver ikke skamme dig over de tanker, du har.

Med psykoterapi og hypnose arbejder vi med det, der ligger bag dine bekymringer og din overtænkning, så tankerne kan komme til at fylde mindre, og du kan opleve mere indre ro.

Målet er ikke at slukke for tankerne. Målet er, at de ikke længere styrer dig.

KAN DU ikke få tanker til at stoppe?

Om mig – Henriette Wang

Jeg er uddannet psykoterapeut og Master Hypnoterapeut og har arbejdet med overtænkning, tankemylder, indre uro og lavt selvværd i mange år.

Jeg møder dig, hvor du er – og du behøver ikke have styr på det hele, før du tager kontakt. Sammen finder vi ud af, hvad der ligger bag dine tanker, og hvad der kan hjælpe dig videre.

📍 Rødovre   ·   Online via Messenger, Teams eller telefon

Ofte stillede spørgsmål om overtænkning og tankemylder

Jeg får ofte spørgsmål fra kommende klienter, der overvejer behandling for overtænkning, tankemylder og bekymringer.

Hvor mange sessioner kræver det?

Det er meget individuelt og afhænger af, hvad du kommer med. Min erfaring er, at flere sessioner giver os mulighed for at arbejde mere grundigt med de mønstre, der ligger bag tankerne. Derfor tilbyder jeg et introduktionsforløb på 4 sessioner.

Læs mere om mit introduktionsforløb og priser her.

Kan hypnose hjælpe mod tankemylder og bekymringer?

Hypnose kan bruges til at arbejde med de ubevidste mønstre og reaktioner, der kan være med til at fastholde overtænkning, bekymringer og indre uro.

Jeg kombinerer hypnose med psykoterapi, så vi både kan arbejde med det, du mærker her og nu, og det, der kan ligge bag.

Kan alle komme i hypnose?

Hypnose kræver din vilje og åbenhed. Du er hele tiden til stede, og du kan ikke tvinges til noget, du ikke ønsker. Hvis du ikke ønsker at gå i hypnose, gør vi naturligvis ikke det.

Kan jeg få hjælp online?

Ja. Jeg tilbyder også online terapi via Messenger, Teams eller telefon, hvis du ikke har mulighed for eller ønsker at komme i klinikken.

Hvad koster det?

Mit introduktionsforløb på 4 x 60 minutter koster 4.300 kr.

Se alle priser og forløb her.

Start dit forløb mod overtænkning og tankemylder

Introduktionsforløb – 4 sessioner for 4.300 kr.

Til dig, der er træt af at overtænke, bekymre dig og have svært ved at finde ro i tankerne.

Vi arbejder med det, der ligger bag de mange tanker og bekymringer – ikke kun med det, du mærker på overfladen.

Målet er, at tankerne ikke længere skal styre dig, så du kan opleve mere ro, tryghed og indre fred.

Læs mere og start dit forløb her

Se alle priser her