Har du det ad helvedes til?

Føles livet tungt og ensomt.?

Er det svært at komme og op og føles hverdagen uoverkommelig og uoverskuelig. ? Måske, så har du bare mest lyst til at isolerer dig, og kravle tilbage til den lune seng.

Har du oplevet noget i din hverdag, hvor din verden bryder sammen. Er du ramt ind i en krise i dit liv. ?

Vi bliver alle sammen, på et eller tidspunkt i livet, ramt af en livskrise. En krise, som skaber store forandringer i vores tilværelse og dagligdag. En krise, kan forandre vores liv, vores naturlige hverdag, bliver vendt på hovedet.

Livskriser, medfører forandringer, og ofte følger der mindre eller større traumer med krisen. Det leder ofte til ensomhed, depression eller dårlig livskvalitet som angst og frygt.

En krise kan stamme fra fortidens ubearbejdede traumer, som fortsat påvirker dit liv idag. Men en livskrise kan også opstå ud fra mobning i skolen eller på arbejdspladsen.

Sidder du med en følelse af, at du udelukkende overlever. ?

Det kan være et tegn på, at din krop er på overabejde og en overbelastning har været i gang, over længere tid. Kroppen kan reagerer på en måde hvor den lukker ned i chok. Du kan pludselig ikke mærke dig selv.

Når en livskrise rammer os, belastes ofte vores psykiske tilstand. Og det kan være hårdt at bærer på alene. En livskrise, trækker nemlig ofte ensomhed med sig og følelsen af, at stå helt alene.

Jeg er helt alene – alting er håbløst.

Sidder du med en følelse af, at intet og ingen kan hjælpe dig. Alt ser håbløst og mørkt ud.

Det er ganske normalt, men også ganske usandt.

Det hårdeste vi kan gøre, er netop, at prøve, at bearbejde de kriser vi kommer ud for i livet, alene. Vi kan sjældent bearbejde vores traumer og livskriser alene. Vi har brug for andre, om det er venner, familie, bekendte, eller en terapeut. Så har vi brug for at snakke og bearbejde de tanker og følelser der følger med traumet og krisen.

Livskrise og det at miste.

Ofte, hænger livskriser sammen med det, at miste. En sorg.

Miste sig job, sin partner, sit barn, sit hjem, miste sin bedste ven eller veninde, miste sin førerlighed eller på anden vis, blive handicappet, miste muligheden for kontrakten på eliteplan pg.a. en skade, miste nogen til dødsfald osv.

Man kan opleve, at man ikke længere kan gøre det man tidligere kunne, og derved rykker det på vores identitetsfølelse, af ”hvem er jeg nu”. Skyld og skam er meget ofte en følgesvend, som sætter sig i krop og sind. Især, rammes man, når man knytter sit arbejde op på, hvem man er som menneske. Det skaber en endnu større identitetskrise, for hvad er jeg så, hvis jeg ikke længere er direktør, ansvarshavende, selvstændig erhvervsdrivende, elitesports udøver osv.

Dårlig samvittighed og skyld

Dårlig samvittighed og skyldfølelsen over ikke længere at kunne være der for sine nærmeste, eller skam over ikke ”bare at kunne tage sig sammen” bliver måske altoverskyggende. Måske, hvis du tænker over det, HAR du netop taget dig sammen, mere end godt er.

En krise i livet, kan også opstå, hvis du over for mange år, har “ladet stå til” og ikke bearbejdet dine traumer eller udfordringer.

Hvad betyder en livskrise for dit helbred?

En livskrise, bringer ofte en sorg med sig. En sorg som sætter sig som stress og angst i kroppen. Angsten for at miste, angsten for at dø.

Vi får ofte negative tanker om krisen, tanker som meget ofte går indad mod os selv, og det gør kun krisen endnu svære at komme ud af.

Vi klandrer måske os selv for at krisen er opstået, at det skete er sket.

Vi klandrer måske andre for, ikke at være der for os.

Vi tænker måske, at vi har fortjent det der er sket os.

Vi kan ikke længere det vi kunne før, så hvad skal der nu ske med mig.

Vi kan være fyldt op af væmmelse i kroppen, som er fyldt med svigt.

Vi skammer os måske over at vi ikke længere er hende/ham der er den stærke.

Kroppen reagerer på krisen ved appetitløshed, kvalme,  søvnløshed, eller det modsatte, at man sover hele dagen, og vågen om natten. Hjertebanken, grådlabil, svært ved at være sammen med mange/flere mennesker ad gangen. Svært ved at ”tage sig sammen” til at få tingene gjort.

Måske, tager du lige ”toppen” ved en ekstra flaske rødvin om aftenen. Det dulmer sindet og smerten svinder lidt i baggrunden.

Men ulykkeligheden er der fortsat. En indre ulykkelighed i hele kroppen, som trækker al håb og overskud ud af dig.

Ved en livskrise, kan også medfølge psykosomatiske gener i kroppen, som ondt i leddene, ondt i kroppen og tendens til at blive ofte syg, med hovedpine, feber, eller generelt nedsat immunforsvar.

En livskrise kan også være en sorg.

Ofte forbinder man ikke livskriser med en sorg, men tilstanden er den samme, og processen er det samme.

  1. Benægtelse

Det er ikke sket. Det må være en drøm. Kan det virkelig være sandt. Måske så er det slet ikke så slemt alligevel. De må have taget fejl.

  1. Vrede

Pludselig går det op for dig, noget inde i dig siger klik. Vreden bliver din bedste ven.

Vrede viser sig på flere måder. Man skælder ud, på alle der nærmer sig, de får den hårde tone at mærke. Du skælder dig selv ud, for ikke at have været mere årvågen. For ikke at have været god nok, ikke opmærksom nok. Bare ikke NOK.

  1. Forhandling

Nu begynder du at forhandle med dig selv. Det er her, at du måske oplever at dulme smerten med lidt ekstra rødvin. Lidt ekstra tid væk hjemmefra. Hvis nu jeg gør noget andet, hvis nu jeg bare arbejder rigtig meget, så går smerten bort. Så bliver det godt igen.

  1. Depression

Vi kan ”lade som om” at alt er godt, men nissen flytter altid med. Vi kan dulme vores smerter med substanser men nissen flytter stadig med. Depressionen flytter ind, når vi undlader at arbejde med vores følelser, når vi undlader at håndtere vores følelser. Det er aldrig godt, at undertrykke vores følelser. Deraf ordet depressed = trykke noget tilbage og ned. Vi kan undlade over en årrække, at forholde os til traumet, eller problemet, men hvis vi ikke undervejs får det bearbejdet, vil vores ubevidste sind, gemme på de følelser af ensomhed, desperation, angst, frygt, skyld og skam, som med tiden suger al energi ud af et menneske. Når vi fortrænger vores følelser udvikles en depression i smug.

  1. Accept.

Når vi kan være tilstede, uden at dømme os selv eller andre, når vi til accepten.

Skyld og skam, er 2 følgesvende, som ofte kan være svære at skille sig af med. De gør dog intet godt for os, men i øjeblikket, holder de os ved ilden, og gør os årvågne og opmærksomme. Accept, er genvejen til lykke og helbredelse. Vores liv er forudbestemt, og vi møder de kriser i livet, som vi kan tåle og som vi kan lære af, hvis vi ønsker det. Når accepten indtager sin plads, står man stærkere end man nogensinde har gjort tidligere.

Kan man komme styrket ud af en krise.

Der er et udtryk der hedder, ”what dosn´t kill you makes you stronger” og det er et udtryk, som enhver krise kan relatere sig til.

Når du er kommet ud på den anden side, af krisen, står du så meget stærkere i dig selv og i dit liv.

Du VED hvad du vil have. Hvad DU har behov for og brug for.

Du har fået en velfortjent tænkepause.

Du står tilbage med en styrke, som du ikke kendte til, at du havde. Fordi, du har lært noget om livet, du har lært noget om dig selv. Du  kommer i kontakt med de indre ressoucer og mod, som der skal til, for at komme ud på den anden side.

Du kommer i kontakt med det, der er virkelig vigtigt i livet, og handler ud fra den virkelighed.

Hvordan håndterer man en livskrise

  • Aldrig alene. Det er det værste for os mennesker. Vi er flokdyr og vi har brug for hinandens energier og støtte. Sørg for at tale med nogen som du føler dig tryg ved og stoler på. Opsøg evt. en terapeut til at hjælpe dig med at se livet fra andre vinkler.
  • Sørg for, at skrue ned for de mange ting som kan fylde i dit liv. Dvs. mærk efter, om du har energi til fester, om du lægger for mange kræfter i dit arbejde, om dit personlige liv har for mange hobbies og tager for meget af din energi.
  • Gå gerne lange ture – gerne 1 time til 1,5 ad gangen. Det at komme ud i naturen, giver fornyet kraft til vores energi og andet at tænke på, når vi er i naturen.
  • Sørg for at gøre det, som gør dig glad – engang imellem. Eller som tidligere gjorde dig glad. Forkæl gerne dig selv.
  • Livskrisen, er en mulighed for dig, hvor du kan få en velfortjent tænkepause. Hvor du kan revidere dit liv. Mærk efter, hvad der skal ske af forandringer fremadrettet, som vil gøre dig godt og skabe positivitet i dit liv.
  • HUSK, intet er for evigt – alting har en ende, også livskriser.