At turde at fejle, at lave fejl, at skulle gøre det om.

🎯 Er du bange for at fejle, at tabe ansigt overfor dine kollegaer, venner, familie, eller andre omkring dig.
🎯 Er du bange for at fejle, fordi i så fald, så svigter du.
🎯 Er du bange for at fejle, fordi det bekræfter overfor dig selv, hvor “dårlig” du er.
🎯 Er du bange for at fejle, fordi din usikkerhed da er mere tydelig.
🎯 Er du bange for at fejle, for hvad vil folk dog ikke tænke.
🎯 Er du bange for at fejle, for så fremstår du jo ikke perfekt.

Jeg har i mange år, været bange for at jeg fejlede. Når jeg fik kritik, så var det rigtig svært for mig, for det bekræftede, at jeg ikke var helt god nok.

At tænke således, er en stor begrænsende faktor i dit liv. For hellere lade være og undgå, end at blive udsat for at skulle fejle.

Hvis vi aldrig tillader os selv at fejle, så bliver vi heller aldrig bedre, eller dygtigere. Det er kun via de fejl vi laver, at muligheden for at gøre noget andet opstår.

At fejle

Hvordan skal du kunne vide hvad der virker og hvad der ikke gør, hvis du ikke fejler engang i mellem?

Når du fejler, betyder det ikke, at du ikke er god nok som det menneske du er, men det kan føles sådan, og derfor så er det ikke at fejle, pludselig meget vigtigt, og det du holder fokus på, meget af tiden.

En af mine klienter, spillede som barn fodbold. Ved årets kamp, missede han mål sparket med venstre fod, og denne fejl, var incitament til, at han ville øve sit venstre spark. Han øvede og øvede, indtil det lykkedes. Uden den fejl, havde han jo aldrig nogensinde haft bevidsthed på, at hans venstre spark ville forbedre ham som fodbold spiller.

Derfor er vores fejl uundværlige. Vi bliver kun bedre udgaver af os selv, netop når vi har fejlet.

De fejl du laver, opstår, fordi der er noget vigtigt du skal lære. Der er noget i den process som fejlen åbner op for, som er vigtig information for dig. Fordi måske skal du netop øve lidt mere, justere lidt mere ind, lytte mere, gøre noget andet end du plejer.

Indianerne siger, gå ud i verden i dag, og kom ikke tilbage førend du har lavet 25 fejl.
Så, værsgo, gå ud og lave fejl, tillad dig selv at være uperfekt, gå ud og lær.

Jo mere du lærer af dine fejl, jo tættere på målet kommer du i virkeligheden 🎯

Citat “Laver man ingen fejl, er det højest sandsynligt fordi man ikke laver noget”