Positiv tænkning

At være positiv, se det bedste i selv det sværeste, hvorfor kan det være svært for nogle, mere end andre.?

Kan det handle om at når vi er negative, at vi kaster ansvaret fra os..og tillader en negativ energi at flyde ?

Kan det handle om, at vores grundfølelser består hovedsagligt af vrede, frygt, angst, overraskelse og glæde..?

Kan det handle om en dårlig vane ? At det bare er lettere at være negativ, (tilbage til det her med ansvaret).

Som jeg ser det, handler det, at være negativ om følgende:

1. Negativiteten bliver brugt som et beskyttende panser, og tillader ansvaret blive kastet væk.
2. For meget fokus på alt det der IKKE virker.
3. Du tænker mange negative tanker, det kan være en dårlig vane, hvordan var dine forældre, hvilket system kommer du fra.

Hvis forholdet mellem det at være negativ og positiv er i balance behøver det at være negativ ikke at være et problem. Der hvor det går hen og bliver et problem er hvis du overvejende er negativ. Måske går det ud over dit privatliv, dit arbejde, eller sociale relationer. Måske oplever du også, at du det meste af tiden føler dig vred, irriteret, frustreret og utilfreds. Det er i sig selv ikke særligt rart at rode rundt i sådanne følelser hele tiden og ofte dækker de over følelser som ligger endnu dybere som f.eks. utryghed, tristhed eller sorg.

Når fokus på det negative begrænser dig:
Har du nogle gange oplevet at dit fokus kommer til udtryk ved, at du lægger mærke til alle andres fejl eller mangler, eller dine egne fejl og mangler, du brokker dig over små og store ting, det er ALTID dig det går ud over, selv dit kropssprog er negativt og du har en konstant stønnen, eller smerter i kroppen pga spændinger. Når dit fokus på alt det negative er på alt det der ikke virker, så er det svært at se muligheder frem for løsninger hvilket kan give en følelse af at føle sig fastlåst eller magtesløs.

Negative tanker skaber negative følelser som igen skaber flere negative tanker, en ond spiral er igang sat. (Se min tidligere blog om den kognitive diamant”.
Hvis du er negativ i dine tanker både bevidst eller ubevidst, skaber disse tanker også dine følelser og din adfærd, hvorfor du ender op med følelser som vrede, ked af det hed, frustration, konflikter mm. Ville det ikke være bedre, hvis man øvede sig i at tænke positive tanker istedet, sådan helt bevidst.?

Hvis du finder det svært at rumme dine følelser og ikke rigtigt ved hvad du skal stille op med dem, så kan de ubehagelige følelser også avle nye negative tanker, som så igen avler nye ubehagelige følelser. En negativ ond spiral kører på fuld tryk og kan være svær at bryde. Det kan positiv tænkning hjælpe med at bryde.

Tilbage til panseret:
Mange af de klienter som jeg har arbejdet med i forhold til negativitet har også brugt negativitet som en slags panser, eller en måde at fralægge sig et ansvar på, for når du er negativ betyder det også at du ikke har accepteret situationen, personen eller omstændighederne, eller måske ikke accepteret dig selv.

Her er mit forslag til 4 veje til et mere positivt liv og positive tanker.

1: Bliv bevidst om måden du vender dit fokus på, når du bliver opmærksom på det der er negativt, stopper du dig selv i tanken og søger efter en NY konstruktiv og positiv tanke. Bliv ikke sur på dig selv over at du kom til at tænke en negativ tanke, ros dig selv for at du blev bevidst om tanken. Øvelse gør mester.

2:
En måde at arbejde med dine tanker på er ved, at lægge mærke til hvad du tænker af tanker lige INDEN du bliver følelsesmæssigt påvirket. Fordi alt det du ubevidst går og tænker styrer dig og det styrer også dine følelser og din adfærd. Så at blive bevidst omkring det, at du faktisk har tænkt noget lige inden du bliver følelsesmæssigt påvirket er et vigtigt skridt henimod det at være positiv.

Og nu tænker du sikkert.

“Jamen jeg kan da ikke selv styre mine tanker – de kommer jo bare, helt automatisk.?

Vores sind indeholder hhv. bevidste og ubevidste tanker. I starten vil det mere eller mindre være de automatiske tanker der styrer dig. De vil dukke op som tanker gør, forskellen ligger her i at du begynder, at lægge mærke til dine tanker og at du i næste skridt bevidst tænker tanker der kunne støtte dig i stedet for tanker der er negative.
Den negative tanke kunne være, “der er helt sikkert overproppet i bussen, og alle står med vådt regntøj og det stinker. Jeg skal med garanti stå op hele vejen. Lort lort lort”.

Så stop lige dig selv og tænk: “Hvad ville føles rart for mig, at tænke lige nu? Hvad ville støtte mig henimod at være positiv”? “Det regner udenfor, dejligt jeg kan tage en bus på arbejdet, hvis jeg skal stå op hele vejen, så får jeg også lidt motion, det bliver en dejlig dag”.

3. Slut fred med panseret.
Du behøver ikke gemme panseret helt væk med det samme, men begynd at blive nysgerrig på hvad det er du frygter. Er det sandsynligt at det du frygter overhovedet ville ske hvis du påtog dig ansvaret. Og hvad så hvis det skete? Ville sidegevinsten her også også kunne betyde et større indre selvværd og følelse af at være indre styret?

4: Opmærksomhed på de små ting.
Begynd at skriv et positivt ord, eller sætning ned i din kalender, hver dag, kig tilbage på de positive ord/sætninger du har skrevet og sig dem højt for dig selv..det kan være ord som “solskin, rosen duft, blå himmel, støvregn, varme, grin” eller sætninger som “så en smuk sommerfugl, grinede med min bedste ven, roste mig selv” mulighederne er uendelige.

Opsummering på de 4 trin til et mere positivt liv:

1. Vend dit fokus: bliv bevidst om hver gang du lægger mærke til det der ikke virker. Dernæst stopper du op med det samme og leder efter noget der virker. Det vi er bevidste om kan vi gøre noget ved, det vi ikke er bevidste om gør noget ved os.

2. Skab støttende henimod tanker: prøv at bemærk hvilken tanke du havde lige INDEN du blev følelsesmæssigt påvirket. Tænk derefter bevidst de tanker der kunne støtte dig henimod at være positiv i stedet for tanker der er negative.

3. Påtag dig et ansvar…undersøg og vær nysgerrig. Tillad dine følelser at komme og være der, uden at gå ind i dem eller tolke på dem… måske finder du ligefrem noget der gør dig glad.

4. Skriv positiv ord eller sætning ned hver dag i din kalender.

Inden du starter på din nye positive adfærd og dine positive tanker, så prøv at spørg dig selv fra 1-10, hvor 10 er meget positiv, hvor meget mere positiv du ønsker at blive, og læg mærke til efter 2 ugers træning hvor på skalaen du føler du ligger i forhold til da du begyndte.

God fornøjelse med dit nye mere positive JEG 🌺