Negative tanker om dig selv og det indre barn

Tvivler du ofte på dig selv? Når negative tanker om dig selv bliver ved med at forfølge dig

Tvivler du ofte på, om du er god nok?
Om de andre kan lide dig?
Om du overhovedet hører til?

Måske oplevede du allerede som barn, at du følte dig forkert eller anderledes – og den følelse er ligesom bare fulgt med dig ind i dit voksenliv.

For nogle kan det føles som negative tanker om sig selv, der bliver ved med at forfølge én – og som har det med at dukke op på de mest uhensigtsmæssige tidspunkter.

Lige når du skal præstere.
Når du møder nye mennesker.
Når du bliver forelsket.
Når nogen ikke svarer på din besked.
Eller når du føler dig lidt udenfor.

Pludselig er de der:

“Jeg er ikke god nok.”
“De kan ikke lide mig.”
“Jeg passer ikke ind.”
“Der må være noget galt med mig.”

Selvom du rationelt godt ved, at tankerne ikke nødvendigvis fortæller sandheden, kan følelsen bag dem være så stærk, at du alligevel kommer til at tro på dem.

Når gamle følelser følger med ind i voksenlivet

Vi har alle sammen en indre såret del, som til tider dukker op og giver os en velkendt og ubehagelig følelse.

Det er den del, vi ofte kalder det indre barn.

Det betyder ikke, at der bogstaveligt talt findes et lille barn inde i os. Det er en måde at beskrive de følelser, erfaringer og strategier, vi har taget med os fra vores barndom.

Hvis du eksempelvis ofte følte dig forkert, overset, kritiseret eller udenfor som barn, kan den følelse blive aktiveret igen som voksen.

Også selvom situationen i dag er en helt anden.

Man kan næsten forestille sig det indre barn som en lille udgave af dig selv, der sidder på din skulder og hvisker dig i øret:

“De kan ikke lide mig.”

“Du sagde sikkert noget forkert.”

“Du er ikke lige så god som de andre.”

“Du passer ikke ind.”

Og når den følelse først bliver aktiveret, kan den føles meget virkelig.

Måske begynder du at analysere en samtale igen og igen. Måske bliver du meget opmærksom på andres ansigtsudtryk, tonefald eller små ændringer i deres adfærd.

Eller måske trækker du dig fra andre, fordi det føles tryggere end at risikere at blive afvist.

Det kan være enormt energikrævende og gøre dig både træt, usikker og ked af det.

Hvorfor bliver de samme mønstre ved med at dukke op?

Det indre barn udfolder sig ofte på et ubevidst plan. Altså i det, vi ikke umiddelbart er opmærksomme på eller bevidste om.

Derfor kan du opleve, at du sidder fast.

For selvom du er voksen, kan nogle situationer aktivere gamle følelser og adfærdsmønstre, som blev skabt langt tidligere i dit liv.

Du reagerer derfor ikke nødvendigvis kun på det, der sker lige nu.

Du reagerer også på det, situationen vækker i dig.

Det kan være derfor, en lille afvisning føles enorm. Hvorfor en manglende besked kan sætte gang i tankemylder. Eller hvorfor følelsen af ikke at blive inkluderet kan ramme langt hårdere, end du egentlig selv forstår.

Når et barns strategi følger med ind i voksenlivet

Som barn har vi ikke de samme muligheder for at forstå verden, som vi har som voksne.

Et barn tænker sjældent:

“Den voksnes reaktion handler sikkert mere om den voksne end om mig.”

Barnet kan i stedet komme til at konkludere:

“Det er mig, der er noget galt med.”

Og den konklusion kan langsomt blive til en fortælling om, hvem du er.

Derfor kan du som voksen komme til at tilpasse dig for meget, søge andres bekræftelse, være bange for konflikter eller have svært ved at stå ved dine egne behov.

Ikke fordi du bevidst vælger det.

Men fordi det engang var en strategi, der gav mening.

Du kan lære at reagere anderledes

Arbejdet med det indre barn handler ikke om at give barndommen skylden for alt det, der er svært i dit liv i dag.

Det handler om at forstå sammenhængen.

At begynde at opdage:

Hvad bliver aktiveret i mig lige nu?

Hvorfor rammer denne situation mig så hårdt?

Er det den voksne del af mig, der reagerer – eller er det en gammel følelse, jeg kender et andet sted fra?

Når du bliver bevidst om dine mønstre, får du også mulighed for at gøre noget andet.

Du kan begynde at møde den sårede del af dig fra det voksne sted, du står i i dag – i stedet for automatisk at handle ud fra den gamle følelse.

Du behøver ikke blive ved med at føle dig forkert

Gamle mønstre kan sidde dybt, netop fordi de ofte er blevet skabt tidligt og siden gentaget mange gange.

Men det betyder ikke, at de behøver at styre resten af dit liv.

I terapi kan vi arbejde med at finde frem til de følelser og overbevisninger, der ligger bag dine reaktioner, så du bedre kan forstå, hvorfor du reagerer, som du gør.

For når det ubevidste bliver mere bevidst, får du mulighed for at skabe nye måder at reagere på.

Du behøver ikke blive ved med at leve dit voksenliv ud fra den fortælling om dig selv, som måske blev skabt, da du var barn.