Hvordan har du det? Hvordan har du det egentligt?

Nogle gange hænder det, at vi helt glemmer os selv, glemmer at mærke efter hvad vores krop fortæller os, glemmer at spise, selvom maven rumler og skriger efter mad. Vi husker selvfølgelig at forsikre bilen, fylde diesel /benzin på bilen, forsikre huset, inventaret, mm., men hvad med os selv? Vi har tendens til at mærke efter og spørge os selv, hvordan har jeg det egentligt?

Bevidsthed er et produkt af aktivitet i vores hjerne: Det hele foregår i vores hjerne som kemiske reaktioner på de situationer vi bliver udsat for i det daglige. De sanseindtryk vi gør os i løbet af dagen, som lyde, syn og lugte er alt sammen indtryk som taler til vores overbevisninger og definerer en tilstand vi kan reagere ud fra, som vi kan respondere på og som kan fortælle dig, hvor du har det, når du er bevidst.

Vores bevidsthed er et stærkt værktøj, et værktøj der bl.a. er medvirkende til at reducerer afhængighed, reducerer ubehag, reducerer stress, angst, søvnløshed, depression mm. Men nogle gange skal vi opleve en svær sygdom førend vi stopper op og gør os selv bevidste.

Kroppen siger fra på mange måder, mange gange i løbet af en dag, men når vi overhører signalerne, kan det ende ud i en blodprop, stress, depression, angst, panik angst, smerter i kroppen, tinitus, ja listen er lang.

Derfor er vores bevidsthed så vigtig..når vi har bevidstheden og giver os selv lov til at mærke efter, giver tid til os selv i hverdagen, bare 10 minutter hvor vi mediterer eller dyrker noget mindfuldt, som at nyde kaffen på terrassen, bemærke duften i luften, roen i rummet, eller lydene fra børnene der leger så lærer vi os selv at slappe af og være bevidste.

4 gode trin til at træne vores bevidsthed:

1. Læg mærke til hvad du føler og oplever igennem dagen, ofte har vi så travlt fra vi står op når vækkeuret ringer om morgenen til vi falder omkuld på sofaen om aftenen, vi kan have så let ved at blive opslugt af alt omkring os, at det er et under, hvis vi overhovedet er opmærksomme på, hvad der sker inden i os.

Prøv dagen igennem, at vende din opmærksomhed mod dig selv og din krop og bare spørg dig selv »hvad oplever jeg lige nu? Hvordan har jeg det egentlig?« Vores bevidsthed er en nødvendighed især hvis vi skal bort fra at handle pr. automatik.

2. Læg mærke til hvordan du reagerer i de svære situationer du møder i løbet af dagen. Det kan være en sur kunde i netto som sprang over i køen lige foran dig, til et skænderi med chefen eller manden/konen.

Prøv at lægge mærke til dine indre overbevisninger om dig selv, kritiserer du dig selv eller roser du dig selv? Hvad med dine følelser, er du konfliktsky eller forsøger du at undgå dine egne følelser. Hvis du så på dig selv som det lille barn du var engang, er du så den den varme, forstående kærlige forælder overfor dit yngre JEG, eller er du den den kolde og kritiserende forælder.

3. Læg hånden på dit hjerte. I alle de givne situationer, hvor du møder svære følelser som vrede, irritation, frustration, udbrændthed, skyld og skam, kedafdethed, læg da hånden på dit hjerte og sig til dig selv…” Jeg elsker og accepterer mig selv i alle situationer, fordi jeg fortjener det bedste “.

4. Bevidstgør for dig selv hvad det er du har brug for. Stil dig spørgsmål som »Hvad har jeg brug for lige nu? Hvordan kan jeg give mig selv det? Hvem kan jeg bede om hjælp?«

Ofte har vi tendens til at slå automat piloten til, når vi møder noget, der udfordrer os i hverdagen, og vi glemmer helt vores egne behov. Hvis du er stresset og snapper af kollegaen, er det måske fordi, du har brug for hjælp med det du har gang i, eller måske har du ikke sagt fra, eller gør tingene fordi du ikke kan sige fra.

Når vi glemmer os selv, eller når det bliver for “besværligt” at mærke efter af mange grunde/årsager er det som at smide en sten i vandet, ringene breder sig. På samme måde kan vi opleve at stress, angst eller bekymringer blot tager til i styrke, det kan vores bevidsthed hjælpe os med, blot ved at være bevidst.

Husk på at det vi er bevidste om kan vi gøre noget ved, det vi ikke er bevidste om gør noget ved os.