Den nøgne sandhed

En kunstkritiker fortæller, at der i Pitti Paladset i Firenze findes en statue. Det er en statue, som i al sin nøgne skønhed, står alene i midten af en mangesidet salon.

Alle væggene er af spejlglas, hvori man på én og samme gang, kan se statuen fra alle sider. Og til trods for, at alle spejlbillederne er forskellige, så er de alligevel alle sammen, sande billeder af den samme statue.

Således forholder det sig også med sandheden

Der er blot det sørgelige ved sandheden, som vi støder på den, i det daglige, at den aldrig er anbragt således, at vi alle sammen kan se den fra alle sider på én gang. Kunne vi det, var megen sorg, begrænsende overbevisninger og stridigheder sparet.

Der er sikkert et meget lille mindretal iblandt os, der virkelig for alvor i deres inderste har til hensigt, at benægte fakta. At påstå, at det, som vitterligt for alles øjne og for ens egne er sort, det er hvidt. Deri ligger forskellen på min verden og din verden. Vi har alle et verdensbillede, som for os, er det mest rigtige, ellers havde vi jo ikke dette verdensbillede.

Det der er årsag til vores stridigheder, er som regel, at vi ser den samme statue, den samme sag, fra hver vores synsvinkel. Vi har således, hver især, vort eget særlige billede af den, og hvert billede er sandt, men det rummer blot ikke hele sandheden.

Det er trist, det er således, men uhyre meget ville være vundet, hvis vi i stridens hede erindrede, at ingen kan have patent på hele sandheden. Vi kan kun nærme os den ved at lægge vores billeder sammen, finde midten, være i rummeligheden.

At leve efter vores eget verdensbillede

Når vi lever efter vores eget verdensbillede, føles og mærkes det som det mest rigtige for os. Naturligvis, for det er jo vores sandhed.

Men tænk, hvis man zoomede lidt ud, og så hele verdensbilledet længere fra, i fugle perspektiv. Derved, får man mulighed for at se verdensbilledet, fra en bredere vinkel, og måske endda også mulighed for at se andres verdensbilleder.

Det er sådan med vores overbevisninger, som jo er vores verdensbillede af os selv, at vi kan have støttende overbevisninger som hjælper os og så kan vi have begrænsende overbevisninger som hæmmer os.

Når vi i fugle perspektiv, ser hele billedet, kan det være med til at ændre på vores begrænsende overbevisninger, da denne sandhed, ikke længere er den fulde sandhed.