Ring på telefon 2215 7898|post@livetsperspektiv.dk

Benyt dig af dine skytsånder, guider og åndelige vejledere

Vi har alle sammen skytsånder, disse åndelige hjælpere er der for os fra vores fødsel til vores død, de er hos os hver eneste dag. De vil gøre alt for at hjælpe os, vi skal blot bede dem om deres hjælp til det vi søger.

Vi kan have flere forskellige hjælpere som kommer til os og hjælper os, deres fornemmeste opgave er at hjælpe os igennem livet, med den læring vi er sat her på denne jord for.

Jamen hvordan får jeg så kontakt til mine skytsånder og guider og åndelige vejledere spørger du, jo det er faktisk ikke så svært, du tænker blot på dem, enten via en meditation eller en stille stund hvor du sidder og tænker på det ønske du måtte have. Når du fra hjertets inderste sender dit ønske ud i universet og beder om den hjælp du har brug for lige nu, så vil vores åndelige hjælpere stå klar og parat, kun til at hjælpe dig.

Det kan være du står og skal sælge dit hus, det kan være økonomisk, det kan være at du har brug for støtte til en kommende eksamen, måske har du brug for et svar på en problematik du står med i livet, eller måske har du brug for at mærke deres kærlige energier og glæde. Det handler om at tro, det handler om at have tillid og det handler om at mærke efter og benytte os vores intuition.

Når vi stiller ind på disse punkter, så vil vores ønsker måske løse sig af sig selv, eller et svar vil komme til os på en løsning, eller et konkret emne vil manifastere sig og gøre sig gældende.

Vi har forskellige hjælpere som passer på os hver især. Når jeg guider personer tilbage til tidligere liv, tilkalder vi altid personens skytsånd og det kan opleves som et meget fantastisk øjeblik første gang vi virkeligt mærker og ser vores åndelige hjælpere.  Jeg sidder som guide og mærker også deres energier og mærker de kuldegysninger som deres nærvær kan forårsage.

Det er intet mindre end fantastisk. Når de personer jeg hjælper, til at møde deres skytsånd, kommer i nærkontakt med deres egne hjælpere, opleves det meget forskelligt.

Nogle føler en glæde og føler at skytsånden driller på den godmodige facon, for at fortælle os, at vi bør grine noget mere, ikke skal tage tingene så alvorligt. Andre oplever en nærhed af tryghed og altomfavnende kærlighed, men fælles for dem alle, de mærker alle en slags healing i sind og krop.

Jeg benytter mig af mine åndelige vejledere næsten dagligt, til de spørgsmål i livet jeg måtte have. Det er ikke hver gang, at jeg er så heldig at jeg kan mærke dem på samme måde som når jeg hjælper andre personer til at møde deres, men jeg mærker det bl.a. på den måde, at det ønske jeg har sendt ud meget ofte bliver opfyldt eller udført. Måske er der en læring i det ønske jeg sender ud, og de ønsker at jeg selv skal prøve at løse det.  Jeg mærker det også nogle gange som en kuldegysning eller en indre overvældende glæde, nærmest som om intet kan slå mig ud.

Jeg bliver hver eneste gang så berørt og glad helt ind i hjertet af bare overraskelse og glæde over at blive hørt og hjulpet. Ja jeg siger det igen, men det er ikke mindre end fantastisk. Tænk, at vi blot ved at bede om hjælpen fra vores hjerte, faktisk modtager hjælpen, eneste belønning de ønsker er et simpelt og ærligt tak for hjælpen.