Manglende selv accept = Udfordret selvværd = Stress = Angst !
Er du én af dem som har oplevet panik angst, en så gennemgribende følelse, som kan få en til at tro på, at døden er nært forestående, lige i øjeblikket. En panik angst, som kan være opstået på grund, af de tanker, du kan have om dig selv.
Den frygt som bliver skabt i vores hjerne når et reelt panik anfald opstår, er et af de grundvilkår vi har som mennesker. Vores hjerne har på nogle punkter ikke ændret sig i ca. 50 mill. år. Dv.s. at reptilhjernen, som er den ældste del af vores hjerne, stadig ser tingene meget sort hvidt, kæmp/flygt.
Faktisk ligner den lidt nutidens frø hjerne. Den er meget primitiv og er den del som har sikret menneskeracens overlevelse, igennem alle tider.
Så langt så godt, reptil hjernen er god at være i besiddelse af, når den skal aktiveres.
Men hvis vores mentale system, vores sind og indre kommer på overarbejde i form af indre konflikter, ydre konflikter, pres og uhensigtsmæssige mønstre og strategier mv. , betyder det altså, at vores reptil hjerne nu begynder, at scanne efter farer. Præcis på samme måde, som hvis en sabeltiger stod uden for grotten og kunne dukke op hvert øjeblik det skulle være. Vi begynder, at lede efter alt det der ikke virker. Alt det, der er forkert. Det er stressende for kroppen, i det lange løb.
Det betyder altså, når vores reptil hjerne bliver påvirket af et overophedet nervesystem, vil selv den mindste ubalance, eller konflikt, uro, og ubehag trigge hjernen til at fejlfortolke situationen. Derved kommer vi uforvarent til, at se farer alle vegne. Vores krop “svarer” igen ved at vi får problemer med vejrtrækningen. Vi kan opleve søvnløshed, manglende sex lyst, hovedpine, ondt i maven, svimmelhed, manglende energi, humør svingninger, osv. osv.
Hvis vi bliver for længe i denne frygt
Vores tanker bliver på et tidspunkt mere eller mindre automatiske, efterhånden som vi forbliver i frygten. Det betyder, at det autonome nervesystem, har overtaget rollen, og på denne måde, vil grublerier, bekymringer og stress tage overhånd i hverdagen. Vores tillid til andre bliver styret af frygten.
Tankemylder om fortiden, eller fremtiden fylder nu så meget i de daglige rumineringer (finere ord for bekymringer) at vi begynder at tvivle på os selv.
Vi kan begynde at tvivle på om det nu også var rigtigt at stoppe med rygningen, tvivle på om det jeg gør nu også er godt nok, rigtigt nok, kompetent nok!
Tvivlen sætter sine lange kløer i vores grundlæggende fundament, vores grounding, og når først den har sat sig godt fast med sine lange kløer, følger der en indre kritiker, en indre paranoid stemme som kan lyde som følgende:
- Talte jeg mon for højt nu, for meget, for lavt.
- Var det dumt det jeg sagde.
- Jeg skulle ikke have grinet dengang da…
- Jeg er også altid så mærkelig…hvad tænker de andre mon om mig nu..
- Kiggede min kollega ikke lidt underligt på mig lige før….
- Hvornår mon de finder ud af, at jeg slet ikke har de rette kompetencer…
- Jeg er ikke god nok, jeg er ikke flot nok, jeg er ikke tynd nok, jeg er ikke sjov nok, jeg er ikke klog nok.
De overbevisninger vi fejlfortolker i vores sind, bliver pludselig til vores fulde sande virkelighed.
De overbevisninger vi skaber, bliver også vores kerneværdi.
Vi prøver at være noget vi ikke er. At være klovnen der altid er sjov og udadvendt. Være hende den perfekte, af frygt for at blive lukket ude af fællesskabet. Men vi snyder og bedrager kun én person og det er os selv.
Når vores indre kritiker har belastet os med disse negative tanker længe nok, begynder der at danne sig sorte skyer over os. Tunge og energi drænende skyer, angsten lurer bag mørket.
De negative tanker vi danner i vores sind, vedligeholder og aktiver det stressede nervesystem og det er meget usundt for krop og sind.
Prøv at spørge dig selv.
“Hvad ville jeg være og hvem ville jeg være hvis jeg var uperfekt?
At være uperfekt, er blot et tegn på, og en påmindelse om alt det vi alle deler. At være uperfekt, åbner blot op for forbedringer.
- Derfor, accepter at du er uperfekt, det er det nye sorte.
- Accepter at du er for tyk, lige nu, måske kan du gøre noget ved det senere.
- Accepter at du er høj / lav, du kan alligevel ikke gøre noget ved det.
- Accepter at du er en stille person, engang imellem, nogle gange er du også den udadvendte person.
- Accepter at du føler dig usikker, nogle gange, andre gange føler du dig sikker.
- Accepter at du er dig, du kan alligevel ikke så godt være andre.
- Accepter at du har fejl og mangler, det er en menneskelig betingelse.
- Accepter at du er anderledes end naboen, der skal græsset også slåes.
- Accepter at du fejler engang imellem, det er sådan at være et menneske, uden fejl ingen læringer.
At accepterer sig selv, er i bund og grund, genvejen til indre frihed og det at have det godt med sig selv.
Accept, er starten på enden til et bedre liv, uden angs, stress og dårligt selvværd.
Citat ” Det mest frygtindgydende er at accepterer sig selv fuldstændigt.” Carl Jung.
ACCEPT VEJEN TIL GENVEJEN